Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Min sidste Sommer i Hjemmet - I Skoven og paa Fjeldet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
v
Side begyndte Furutoppene lidt efter lidt, eftersom
Marken hævede sig, at stige op af Taagehyllet, indtil
omsider Lien blev aldeles klar og hvert et Træ indenfor
Synsvidden skarpt aftegnende sit Omrids. Og henad
Kammen af Grønfjeldet og Havern streifede allerede
Straalerne af den opstigende Sol, medens Fjældvæggen
der oppe i Skaret alt glødede i dens fulde Lys. Selv
Tron-Gubben stod der ogsaa saa venlig, fra Top til Taa
straalende i Morgensolen, og idag havde den slet ingen
Uveirshætte paa sin skåldede Isse, saa at vi vel kunde
spaae os en vakker Dag. Hvor bankede ikke mit Hjerte,
hvor bævede ikke hver en Nerve af Fryd, idet jeg, ret
som om jeg vilde storme baade Havern og Tronfjeldet
med det samme, sprang nedad Bakken og henover Koje-
Myrens mostuede Grund. «Nei, hald no Gut,» sagde
Bersvend, idet han indhentede mig, «me kjæm nok fram
om dæ itte gaacr paa Sprængen.»
Paa Moerne, der i flere Afsatser danne de nederste
brede Trappetrin til Lien, var det stille og tyst, som
det gjerne pleier være i de tørre Furuskove, hvor Rens
dyrmos og Røslyng ere saagodtsom de eneste Planter,
der finde Næring af Sandburiden mellem de adspredt
voxende Træer. Skogens sædvanlige Beboere ynde ikke
disse Steder, men foretrække Granholtets og Løvliens
saftigere og friskere Vegetation. Kun en rap Ekorn, der
nu og da sprang over Veien og opad de brune Stammer,
legende Skjul mellem Grenene, eller en eenslig Lav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
