Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Min sidste Sommer i Hjemmet - Uventet Møte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
115
gaae, og strax efter at Ragnhild var kommen ind igjen,
lavede vi os til at drage afsted.
I det jeg tog Afsked med Kari, hentede hun en
Gedost ned af Hylden og ståk mig den i Haanden med
det Ord: «Du fæ no hælse’n’ Mor dine saa mange
Gonat, aa saa fæ du taak mæ aat’n ’na vesle Osten,
som a no itte fæ førsmaa. Du bær sagt’ in slik liten
Ostbit, vet æi, nær en Bersvend tæk Føsken . . . Aa
saa maa du no itte tykjy paa dæ du va her; dæ va
fill lite ovant ’na Gaangeni); men du lyt kom att in
a’en Gaang isaammaar, aa da fæ du haa mæ dæi baade
Mor di aa Syster di, saa ska dæ fill bi lite likar Stell
ti Sæteren, hell dæ kan vaar’ nær Kjærringa sjøl æ
borte.»
Dette Sidste var nu en Antagelse, hvis almindelige
Gyldighed vel kunde betvivles, thi Stellet, siger man,
skal aldrig være bedre, end naar Frieren kommer til
sæters, mens Mor selv er borte. Hvad dernæst «Ost
biten» angik, da havde jeg nok gjerne givet Slip paa
en saadan besværlig Følgesvend paa Veien, men for
ikke at fortørne Mor Kari, maatte jeg med Tak mod
tage den velmente Gave.
Da vi kom ud af den dunkle Sæterstue, overraske
x) Saa maa du no itte tykjy paa o. s. v. Saa maa
du ikke fortryde paa, at du var her. Ovant, uordentligt,
uden rigtigt Stel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
