Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KIRKEN.
21
sagtelig at summe smaa sommerlige sange! Se,
livor de tør op de faa, som sidder der; og
trøstende strømmer gjennem deres sjæl de deilige
linjer af Grundtvig: „Var vi paa jord ei mer end
to, bygge han vilde dog og bo hos os med hele
sin naade".
Fredelig glider andagtstimen hen. Saa lyder
de sidste lange salmetoner; præsten knæler stille
paa bedeskammelen, klokkeren beder
slutnings-bønnen, og den gamle, hvidhaarede kirketjener,
han, som ligner døden, men som alhgevel døden
dryger saa længe med at hente, griber tauget og
ringer de tre gange tre afsluttende slag.
Nu kan de gaa, om de vil, allesammen; men
er der en fremmed iblandt dem, som første gang
er der, saa vil han ikke. Han har faat
interesse for den lille kirke, hvis indre gav saa meget
mere, end dens ydre loved. Udenpaa var den
svart som natten; indi saa rig paa sollys og
farver.
Stolt viser den gamle ringer frem kirkens
billeder og vers, og beredvillig fortæller præsten
noget af de gamle gulnede kirkedokumenters
indhold.
Over indgangsdøren staar et vers, som
lyder saa:
Enhver som gaar og træder ind i denne Hærrens Bolig,
og vil sit Hierte, Hue og sind Til Himlen vende trolig;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
