- Project Runeberg -  Mit liv og levned /
40

(1898) Author: Johannes Henrik Tauber Fibiger With: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

da den kun besøgtes af nogle og tredive Disciple. Den
laa paa samme Sted som den nuværende Bygning, og
ligesom i Roskilde var Kirkepladsen vor Legeplads.
Umiddelbart op til Bagsiden af Skolehuset stødte en god
Frugthave, hvad der gav en meget venlig Udsigt fra Vinduerne.
Man kunde altsaa befinde sig vel der, og det gjorde vi
forsaavidt ogsaa, som de ydre Betingelser var der.

Sten Blicher har i sin »Juleferie« skildret et Collegium
af Lærere saa latterligt, at man fristes til at ansee det for
Overdrivelse. Det er det dog ikke, især naar man
betænker, at det snart er et Aarhundrede siden disse Typer
gik igjennem vore Skoler. Kolding Skoles Lærere kunde
med deres Rector i Spidsen gjerne vises frem som en
lignende Samling af Originaler, naar man i en glad Ferie
havde Humor til at tage dem fra deres komiske Side.
Dette skal heller ikke være sagt til deres Forringelse.
Tvertimod.

Enhver aandelig Stand, som lever sit egentlige Liv
udenfor Verden, vil efter sit Væsen være prydet med
mærkværdige Personligheder. Præste- og Degnestanden er
bekjendt derfor, men ogsaa Videnskab og Kunst fremavler
snurrige Skikkelser, og gjor det desto mere, jo alvorligere,
jo mere fordybet i sin Dont den er. Det er Livet i den
bevægede Verden, der afsliber og afrunder og giver selv
fremragende Mennesker mere Snittet af Dusinmennesker
efter Tidens Skik og Mode. Skolemænd have dertil endnu
en anden Egenskab behov. Er de, hvad de helst maa være,
og hvad de ypperste af dem altid have været, Børnevenner,
der forstaae og tage Del i de Smaaes ubundne Naturliv,
vil de selv faae noget af dets Præg. Børnevenner blive
barnlige Sjæle, og lade sig lettelig kjore om og udlee af
det klogtige Verdensfolk.

Min Fader har jeg beskrevet, og man vil forstaae, at
han ikke kunde frikjendes for at være et Stykke af en
Original, endog fodt og baaren dertil. Min Broder Gaspar,
som ogsaa blev Skolemand, var det ikke mindre, og vilde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:15:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fjmitliv/0054.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free