Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Saalangt som man paa en halv Dags Tid kunde naae,
var der intet Sted, veisomt eller uveisomt, der ikke blev
afsogt. Hvert Krat og Kløft, hver Sump, hvert Træ og
Sten, hver stor Udsigt eller skjult Krog kjendte jeg ligesaa
godt som Stuerne hjemme. Hvad der ikke kunde naaes
tillands, maatte der soppes eller svømmes til, og hvad der
end ikke saaledes var til at række, blev ved Vintertid
op-søgt paa Isen. Selvfølgelig spillede den mægtige mystiske
Ruin herved den største Rolle, jeg har jo alt talt derom.
H vergang jeg hører Alliken skrige og snakke om gamle Taarne,
mindes jeg de uhyre Flokke af disse Fugle, som den
husede. Og naar jeg paa min Landsbykirke undertiden
har seet en halv Snes Storke samles til Afreise, tænker jeg
paa, hvorledes de gamle Mures hele store Kreds hver
Afskedsdag i Høst blev tæt besat med disse underlige
knepprende Stylteben.
At undersøge Naturen i det Smaa som i det Store, at
betragte dens vide Syner som dens mindste Spil, i alskens
Belysning, ved alt Slags Veirlig, i Sommerens Rigdom som
i Vinterens Øde, har altid været min Lidenskab, den jeg
endnu ikke har faaet stillet. Livet i Kolding har lagt den
første Grund til disse Idrætter; det tøilesløse Drengevæsen
hjalp til at gjore rigere Erfaring end nogensinde siden.
Ogsaa derfor har jeg at takke Gud. Det førte videre,
end jeg dengang kunde gøre mig klart. Saa fattigt end
Livet kan være, kan det dog fantastisk opfattet oplyse og
oplade Kunstens Tryllerige.
At være med i en Efteraarsdags Skumring at drive
Kvæget hjem fra den fælles Bymark, og i Flok med plumpe
Karle og snavsede Drenge, væbnet med en lang
Knalde-pidsk at komme farende under Hujen og Trængsel opad
den lange bakkede Læsbygade med de dampende Dyr
foran sig, var vel egnet til at hensætte en fantastisk Dreng
i en Walter Scott’sk Scene.
At sidde, naar vi legede Rovere i Slotsruinen, i den
store Fængselskjelder dybest under Kjæmpetaarnet, hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
