- Project Runeberg -  Mit liv og levned /
124

(1898) Author: Johannes Henrik Tauber Fibiger With: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Imidlertid kom der Breve fra Adolf, fyldte med
glimrende Skildringer af hvad han oplevede og smukke
Tegninger, men ogsaa med et Tungsind saa dybt, at man
ligesom mellem Linierne fornam Taarerne. Hans Hjemvee
var saameget mere smertelig, som han ikke ventede andet
end at døe i sin fortvivlede Ensomhed paa den fremmede
0. Hans Moder og Søstre havde i deres sørgelige Stilling
intet andet at støtte sig til end ham, han var dem alt,
Indbegrebet af Livets Storhed og Skjønhed. Der var eller
havde været Grund dertil, men for dem endnu tillige den,
at det var deres Charakter at forgude hinanden. De selv
og deres Søskene var dem enestaaende og udkaame
Væsner.

Vi delte ganske vist deres Sorg, hvad der fyldte deres
Hjærte, fyldte ogsaa vort. Men dog var vi saa optagne
af vort eget, at Sorg og Liv og Død i sædvanlig Form
kun var os Ting af underordnet Værd. Vi var nu
een-gang i extatisk Stand, og for mig kom nu dertil det
Omsving i mit Indre, som saa pludselig brød ud. Visselig
havde min forstandige Moder nok at frygte af alt dette.

Lunddahl havde imidlertid fattet nyt Haab. Hans
Tilbedte var ham i den Vinter god. Som Ven agtede hun
ham høit og begyndte at vise ham Fortrolighed. »Der er
en Mulighed for at det endnu kan blive godt. Hun
trænger til andre, hun veed det, og hun har tilstaaet det,«
skrev han til mig i Julen. Ja, stakkels Pige, det var
sandt, men der var kun altfor langt et Skridt tilbage.
Da indtraadte der et Omslag i dette Forhold, hvis Grund
var saa charakteristisk for hele vort Væsen, at jeg maa
fortælle det.

Det havde stillet sig saa i vor Tankegang, at
Kjærlig-hed var en Helligdom, ikke en blot menneskelig Følelse,
men et Liv i Gud. Vi forvexlede naturlig Elskov med
christelig Kjærlighed, og forestillede os, at siden vor
Hjærtens Dame ikke tilstrækkelig sank i vore Arme, var
det Kjærlighed i Gud, hun manglede. Jeg siger, i vore

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:15:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fjmitliv/0138.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free