- Project Runeberg -  Mit liv og levned /
133

(1898) Author: Johannes Henrik Tauber Fibiger With: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

andre, men saaledes at han blev en virkelig lærd Kjender
af denne Videnskab, var der Grund nok til, at han ikke
let kunde naae til nogen Afslutning paa sin Forberedelse
til den filologiske Examen. Endelig besluttede han sig
dog dertil.

Han havde en betydelig Lærdom, men denne
Examen var dengang indrettet paa det umulige Maal at ville
omfatte alle videnskabelige Fag, ogsaa Verdenshistorie,
Theologie, Mathematik osv., i den Mening, at en
Storfilolog maatte være en Lærd i enhver forefaldende
Disciplin. Disse Bifag havde han ikke havt Lyst og Leilighed
til at sætte sig ind i. Jeg maatte skyndsomst muligt læse
Theologie og Hebraisk med ham, og hans Ven, Karl
Berg, satte ham ind i Mathematiken. Endelig hører der
som bekjendt til at tage Examen den Evne til et givet
Øieblik at lade sit Lys skinne, en vis Fripostighed i at
gjøre det mest mulige ud af hvad man veed, og
Færdighed i at dække over hvad man ikke veed. Saadanne
Egenskaber havde han efter sit samvittighedsfulde og
beskedne Væsen mindst af alt, og det endte med, at han
fik kun anden Charakter.

Han tog sig det meget nær, og han tyede igjen til
Moder forat finde Trøst; og hun gjorde, hvad den kjære
Moder altid gjerne gjorde, hun udøste sin Bekymring for
mig. Jeg fik Brev paa Brev om, at jeg maatte »gjøre
noget for Caspar,« hvilket ikke vilde sige mindre, end at,
da hans Fremtidsbane, hvad Udsigten til at komme i god
Embedsvei, nu saae mindre heldig ud, han selv ogsaa var
ubestemt paa, hvorhen han skulde vende sig, skulde jeg
gjøre Mit til at rydde hans Betænkeligheder tilside og
bane Vei for ham.

Da jeg under mine filosofiske Samstudier med ham,
var kommen efter, at hans Hovedinteresse var at udvide
sine Sprogstudier til Undersøgelsen af Sprogenes fælles
Rødder, sammenlignende Gramatik som det kaldtes, holdt
jeg paa den Mening, at ingen maatte forurolige ham i at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:15:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fjmitliv/0147.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free