Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
maae ogsaa mildt i Aftengløden smile.
Men peger ogsaa kjækt paa Gryets Lue —
Du selv, endnu et Barn, jo maatte skue
al Dødens Gru, og fandt dog Sjælens Hvile.
Hun bar Bogen med sig som sin Skat og nød den i
Stilhed, til hun blev saa fortrolig med alle dens vilde
Fagter, at hun endog kunde finde dem skjønne, snart mere
end jeg selv. Saaledes havde jeg da gjort al den Lykke,
jeg dengang eftertragtede. I sit Hjærtes Uskyldighed tog
hun den endog med til Sølyst, og læste den — man tænke
sig — for Fru Heiberg; fik da ogsaa med Fruens fineste
Smil den Bemærkning, man kunde vente: »Han skulde
hellere skrive noget i en lettere Stil, saadan for Theatret.«
TREDIE KAPITEL.
MIN FAMILIE.
Min Moder var i samme Efteraar 1847 flyttet til
Roskilde. Der havde hun nu begge sine Børn, Christine og
Caspar, og havde Grund nok til at være træt af
Kjøben-havn, da hun, siden hun især for min Skyld drog dertil,
havde ført et besværligt og uroligt Liv. Hun havde maattet
støtte sine knappe Kaar ved at fylde sit Hus med
Pensionærer, og hvorvel hun forsaavidt var heldig, som det
var Familiens Børn, var det dog en mærkværdig Samling,
hun havde at trækkes med.
Der var Johannes Tauber, den nu noksom bekjendte
Demokrat og Rigsdagsmand. Han var den Tid theologisk
Student, og jeg, som skulde sætte ham ind i de Mysterier,
han havde en naturlig Sky for, har ved mit høitstigende
14*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
