Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
føle det saa stort og inderligt, som Forfatterinden
upaa-tvivlelig havde følt det, dertil var Stilen hverken klar eller
stærk nok, heller ikke den dramatiske Bygning
virkningsfuld nok.
Derved begik jeg for det første den Feil at sige
»Forfatterinden«. Det gik mig dermed, som det siden er gaaet
mig med hendes Søster Mathilde, der tog det Ord som en
Fornærmelse. Det gjorde Ilia dog ikke, hun tog al Ting
fromt og dybsindig forklarende. — »Det Ord maa du
endelig aldrig bruge mere, thi er jeg overhovedet noget,
saa er jeg det i sin oprindelige Skikkelse uden nogen
unaturlig kvindelig Bøining. Hvad jeg har gaaet igjennem,
er det at være en Undtagelse. Hvad dette vil sige, kan
du, som staaer paa din naturlige Plads, næppe gjøre dig
nogen Idee om. At være Kvinde, at vide, at jeg som
Kvinde staaer over al offentlig Anerkjendelse, at det, der
ellers er Lønnen, for mig snarere er en Nedværdigelse —
thi den simpleste naturlige Kvinde, der har Hus og Hjem
og passer det, er mere end jeg, der i bedste Tilfælde kun
bliver en Undtagelse — at være Kvinde og dog skrive!
Efter hele sin Natur, efter sit Hjærtes inderlige Attraa
bestemt til at være, og saa nøies med — at frembringe, at
digte!« — Deri maa hun have storlig Ret.
Om hendes Digterkald i det Hele vedbliver hun saa:
»Hvorledes du vilde svare mig, var mig af større
Vigtighed i Henseende til mit Forhold til dig« — hun havde
takket mig, fordi jeg havde svaret hende venligt — »end
til Sagen selv, thi den har jeg nu engang paa Naade og
Unaade overgivet i Skjebnens Haand. Selv Dagen før jeg
begyndte — skjønt færdig med Verden, som jeg da var,
var den Udvei aldrig falden mig ind. Aar i Forveien —
jeg vaagnede op af en forunderlig Drøm og tænkte:
Skulde man ikke sværge paa, naar man hørte det fortælle,
at den, der drømte saaledes, var født til Digter? Men
aldrig kom det i mine Tanker at betragte det anderledes
end som en aparte Tilfældighed. Og heri seer jeg min
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
