- Project Runeberg -  Mit liv og levned /
333

(1898) Author: Johannes Henrik Tauber Fibiger With: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

og Drømmebarnets Faders Navn, og da jeg skulde døbe
det, kunde jeg ikke undgaae at kalde det Osvalde Fibiger.
Med de andre, hvoraf dog nogle havde bekjendte Forældre,
havde hun adskillige Bryderier, da Forældrene vilde gjøre
sig ublu Fordel af Forretningen, men ved sin store
Ihærdighed lykkedes det hende dog ikke blot at faae fuldstændig
Ret over dem, men endogsaa at faa dem adopterede.

Hendes Foretagende vakte al den Opsigt og
Medfølelse, som hendes rørende Opoffrelse fortjente, saa jeg
kan ikke troe, at hun havde behøvet at sukke i Fattigdom,
dersom hun havde sat en lignende Kraft paa at samle
Penge, som den hun satte paa at samle dem, de skulde
forbruges til. I det mindste savnedes der ikke endog en
større Sum, naar der var Tale om at kjøbe Barnet. At
der ogsaa strømmede rigelig ind med gode Raad, følger
af sig selv, men dem tog hun ikke imod, hun vilde kun
hvad hun vilde, og desværre kun det, der hørte hjemme i
Alfernes Rige. Hendes Mening var, ikke blot at hjælpe
Børnene ud af Fattigforsørgelsens Uselhed, men ogsaa ved
sin Opdragelse at hæve dem til Kaar, hvori alle Aandens
Goder kunde blive deres Rigdom. Dette vilde vist nok
ogsaa være gjørligt, hvis hun havde skaffet dem den første
Betingelse for en bedre Opdragelse, et godt og hyggeligt
Hjem. Men da nu eengang hun alene var Børnenes
Moder, og ingen i den hele Verden maatte komme imellem
dem og hende, kom der intet andet ud deraf end sørgelig
Hjælpeløshed. Hun anstrengte sig til det Yderste, hun
sled sig op, men, i hvad man hos Arbeidsfolk kalder 2
Værelser med Kjøkken alene med sex smaa Børn, og uden
Kræfter til engang at holde Orden og Renlighed, og
Børnene alene hjemme, mens hun gik sine lange Veie
forat hente sine Fornødenheder og at besøge de
for-maaende Veninder, som støttede hende, det maatte
nødvendig føre til, at Børnene, trods alt det Vidunderlige hun
saae i dem, blev uvorne og snavsede Unger og Huset en
sædvanlig Fattigbolig, hvis betegnende Lugt og mistænke-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:15:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fjmitliv/0347.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free