Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
820
»Slugt" er egentlig noget, man ikke maa blive uden af det
allersidste. Brist er af en saa afsluttende Karakter, at det kun
maa finde Sted over for det allerhøjeste (Kvalitet IV). Lykke-
lig den’der"hjartf unfdke ESRB In Sl Eli Edel Fh røre rskter
Kendte Du gamle K. i H. Om ham kunde man sige, at han var bristet
i Kvalitet III (,leve i Kærlighed"), Han kunde blive saa varm for en Sag,
at Taarerne stod ham i Øjet. Hvør kan man føle sig ringe over for saadan
et Menneske! Der stod man som en Støtte hel og kold, velvilligt smilende
over for den naive Mand, der lukkede sig op og levede — ret som et
aandeligt Kadaver ved Siden af noget, der virkelig levede. — Og dog
havde Manden ikke fuldt ud Ret; thi han var bristet for tidligt; man maa
ikke saadan løbe ud for tidligt. Man skal gemme sit Brist til det aller-
højeste, og det kan aldrig blive ,,en Sag"; thi det er det hele.
Atter her komme vi tilbage til, hvilken menneskelig Hoved-
sag det er at skelne (Petitmeter). At man til enhver Tid veed,
hvad man har for sig og ikke brister for tidligt i det simple.
Det er egentlig derpaa, man skal kende et Menneske: Hvad han
brister for. Som Du brister, saa er Du.
Slet intet Brist er det usleste af alt. — Intet er saa elendigt
som denne lumre Samfundsluft af Helhed og I-Fuldkommen-
hed”). — Men briste for tidligt er ogsaa elendigt. Derfor maa
man aldrig laste et Menneske, fordi man kan se, at han sparer
paa sit Brist overfor Tarveligheden. Blot han ikke glemmer det
sidste Brist; thi saa er han en Naturbedrager, der skulde stenes
ud af Tilværelsen, som han ødelægger og fladgør.
£) Hvor der er Fare for Misforstaaelse af flertydige Ord (Konjugation
Katk. Pag. 649), kan man med Fordel betjene sig af Indekser.
Naar jeg skriver I-Fuldkommenhed (læs det Primærfuldkommenhed),
maa enhver Tvivl være hævet om, at jeg mener Ordet i sin ,slette For-
stand” (Fuldkommenhed i det primære, Tomhed, Tyndhed, formel Fuld-
kommenhed uden Indhold). Staar der derimod ingen Indeks, er der Mu-
lighed for den samme Misforstaaelse som i Nyborg-Historien. Saa kan
hin unge Levemand gerne falde paa at tro, at jeg ganske i Almindelighed
raillerer over Fuldkommenhed, at en ung, rask Gennembrudsmand ikke
skal være saa bange for en lille Udskejelse, gerne maa sætte sig lidt ud
over ,Fordomme" og tillade sig allehaande Frihedshandlinger. Den Slags
Opfattelser har man set før. Farlig Misforstaaelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
