Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Folkehøgakulen.
veie end den frie folkehøiskoles. Man skal her kun minde om,
at det ikke alene var den modstand, folkehøiskolen mødte inden
en i den tid sterkt udbredt religiøs retning, heller ikke
skolemyndighedernes og den inden adminlstratrationen paa dens
forskjellige stadier herskende opfatning af nødvendigheden af at
følge de fæstnede former saavel med hensyn til skolena indre
ordning som med hensyn til kontrollen med dens bestyrelse og
drift, som blev bestemmende for folkehøjskolens skjæbne; men
der var tillige andre grunde, som var sterkt medvirkende til, at
den konkurrerende skole, amtsskolen, kom op. Blandt disse skal
nævnes, at trangen til mere undervisning for landsungdommen
naturlig samlede sig om en skole, der mere var beregnet paa at
fortsætte almueskolens undervisning. Denne havde ikke givet
og kunde ikke give tilstrækkeligt af de kundskaber og
færdigheder, som er nødvendige for hvert menneske, og det blev da
selvfølgelig lettere at vinde indgang for en skole, som tog eleverne
i en yngre alder i umiddelbar fortsættelse af, hvad barneskolen
havde givet, end for den skole, som maatte kræve voksen ungdom
og større forudsætninger. Saa sterk var trangen under den gamle
almueskolelov til udfyldende undervisning, at ogsaa
fofkehøisko-lerne i langt større grad maatte tage med de elementære
færdighedsfag. end det egentlig laa i deres plan. Folkehøiskolen
har ogsaa maattet dele amtsskolens kaar med hensyn til de ydre
betingelser for sin virken. Der er saaledes i den senere tid
kun ganske faa folkehøiskoler. som har været faste, d. e. havt
eget hjem. De fleste har maattet være ambulerende, kun paa
den maade har de kunnet faa amtsbidrag og det deraf betingede
statstilskud. I en flerhed af amterne har man nemlig fordret,
at ungdomsskolerne skulde efter tur komme de engere distrikter
tilgode ved jevnlig at flytte sk olested."
Departementet meinte, at etter vi fekk ei ny skulelov
skulde det vere mindre nødvendigt aa ta med i
folkehøgskulen so mykje av det reint elementære.
..Folkeskolen, fortsættelses skol en og de amtsskoler, som ikke bryder
nye banér, vil kunne give den opøvelse i færdigheder og
elementære kundskaber, som en skole for fuldt voksen
ungdom maa forudsætte." Departementet hadde faatt det
inntrykk „at der saavel inden større kredse af norsk ungdom
som blandt lærere ved og vonner af folkehøiskolen er trang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
