Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Vor nuværende folkeskole. Tidsrummet 1889—1914
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 74 —
statsministeren reiser platformen for de sidste
hidsige skolepolitiske forhandlinger og kampe.
1 punktet: Utvidelse av fagkredsen uttaler
han, at spørsmaalet om hvad der skal betragtes
som barnets morsmaal er av den allerstørste
betydning eller m. a. o. hvilken stilling
lands-maalet skal indta i skolen. Bestemmelsen om
at lærerne, saavidt mulig, skulde undervise
barnene i deres eget taleprog, var ikke blit
gjennemført. Opgaven maatte derfor bli at gi
saavel lærere som barn betingelse for at kunne
bruke landsmaalet. Det første skridt vilde være
at skaffe et tilstrækkelig utvalg av bøker paa
landsmaal, i alle fag og paa alle skolens trin.
Den lokale skolestyrelse maatte ha i sin haand at
avgjøre, hvilket sprog, landsmlalet eller det
dansknorske skriftsprog, skulde være det regelmæssige
undervisningssprog. Men for at bevare enheten
maatte det kræves av staten at alle barn ogsaa
fik indsigt i det andet sprog, gjennem et litet
utvalg av læsestykker paa dette. — I samklang
hermed kræver han da, at i det utvidede
seminarkursus maa landsmaalet stilles paa like fot
med det almindelige skriftsprog, saaledes at
elevene fik vælge som sit sprog det de
fore-trær. Morsmaalsundervisningen burde
yderligere styrkes ved at oldnorsk i passende
ut-strækning blev optat som fag. Som middel til
at hæve lærernes dannelsesnivaa nævner han
ogsaa et fremmed sprog.
I skolens indre organisation er spørsmaalet
om de nye skolestyrelrers sammensætning og
autoritet efter forf. mening av den allerstørste
betydning. Det maatte utarbeides forslag til
omregulering og nærmere fastsættelse av
grænserne mellem deres myndighetsomraade paa
den ene side og den indflydelse paa skolen som
utøves av det paa statens vegne virkende
overtilsyn. M. h. t. skolestyrelsens sammensætning
maattte der tas særlig sigte paa at bygdefolket,
som jo staar sin skole nærmest, fik sin berettigede
indflydelse, og samtidig betingelser skapes for
et frugtbart initiativ. Dens myndighet og
virke-maate maatte reguleres slik, at alt hvad der i
bygden findes av kyndighet paa skolens
omraade og interesse for dens fremgang og
trivsel blir istand til at gjøre sig gjældende. Det
administrative tilsyn maatte dernæst oppasses
saaledes at dets a’rbeide for skolen blev baade
veiledende, kontrollerende, og i sand betydning
frugtbringende.
* *
Av ikke mindst interesse er
statsministerens slutningsuttalelse, der var saalydende:
„Ved de overveielser som leder til
fastsættelse av folkeskolens organisation, vil det
vistnok være baade nødvendig og ønskelig at ta
særlig hensyn til spørsmaalet om, hvorledes den
elementære undervisning paa bedste maate skal
kunne sættes i forbindelse med den
videre-gaaende, saa at et barn der gaar ind i en
folkeskole har utsigt til at kunne, uten tidsspildende
avbrytelse eller avvikelser fra den bane
hvorpaa det engang er slaat ind, stige videre op
gjennem de forskjellige undervisningstrin, der
avsluttes med universitetet eller høiskole for
særskilte fagkredse Trangen til en saadan
ordning, der allerede er imøtekommet paa flere
steder i Europa og Amerika, blir stedse sterkere
overalt i den civiliserte verden, og er fremgaat
av det i sin inderligste grund berettigede krav
at staten ikke skal begunstige enkelte
samfundsklasser fremfor andre. Stortinget har
allerede stillet sig gunstig likeoverfor denne tanke
— og naar med folkeskolens bedre utrustning
vanskeligheten ved denne ordnings
gjennemførelse avtar vil kravet paa dets iverksættelse
tilta i styrke".
Denne statsminister Sverdrups skrivelse
ledet til at der ved kongelig resolution av
novbr. 1885 blev nedsat en kommission „til at
ta under revision lovgivningen om folkeskolen
paa landet og i byene, derunder ogsaa
seminarernes ordning og folkeskolelærernes
pensionering." Blandt kommissionens medlemmer
kan nævnes rektor Steen, formand, 7. A.
Bonnevie, E. Liljedahl, S. Nielsen, Hedvig Rossing,
V. Ullmann og O. Vollan. Kommissionen fremla
sin indstilling med utkast til lov for land og
by i november 1887. Indstillingen om en ny
seminarordning blev fremsat som forslag til en
særskilt lov.
Mandatet om at indføre i skoleloven
særskildte bestemmelser 0111 lærernes pensionering
fandt kommissionen sig ikke opfordret til at efter-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
