Mitt hjerte alltid vanker,
i Jesu føderum,
der samles mine tanker
som i sin hovedsum.
Det er min lengsel hjemme,
der har min tro sin skatt,
jeg kan deg aldri glemme,
velsignet julenatt!
En spurv har dog sitt rede
og sikre hvilebo,
en svale må ei bede
om nattely og ro;
En løve vet sin hule
hvor den kan hvile få
- skal da min Gud seg skjule
i andres stall og strå?
Å, kom, jeg opp vil lukke
mitt hjerte og mitt sinn
og full av lengsel sukke:
Kom, Jesus, dog herinn!
Det er ei fremmed bolig,
Du har den selv jo kjøpt,
så skal du blive trolig
her i mitt hjerte svøpt.
