Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
Et brev.
rinde forbinder der sig for mig kvegende,
ukjendte forestillinger om noget respekteret,
omgjerdet, men fremforallt respekteret.
|
|
Det er vesentlig med dette hensyn, at |
jeg beundrer de svenske mend og ikke mindst
de svenske kvinder, thi havde de ikke selv
taget så dygtig fat, havde de ikke stået, hvor
de står.
I Danmark og Norge har man gjort pris-
verdige forsög på at fölge de svenske kvin-
der i sporet, men det har ikke den fart, sna-
rere det samme sene tempo som verdensud-
viklingen idetheletaget, der som bekjendt al-
drig har forhastet sig med nogét, men rolig
ladet os vandre gjennem årtusindernes blod
og redsler for at nå et öjeblik, hvor man
ganske enkeltvis merker de förste spirer til
begreber, der synes os at kunne vere hvert
naturligt, ufordservet menneskes vuggegave.
Men man holder heller ikke af at se på
tingen med öjne fordunklede af fortidståger,
hvad der kan vare både heldigt og uheldigt.
Man gleder sig over öjeblikket og de små
forbedringer, "selv om de kun skulde vere
tilsyneladende, Herregud, det vilde bare vare
uhyggeligt at rode helt op fra bunden. Det
kunde man jo overlade til tidens gang, denne
gådefulde faktor, der kanske om et par år-
hundreder vender op, hvad der för var ned
— så kan man jo bedre se det efter.
Man går således roligt tilverks, men jeg
har en mistanke om at man tenker des ha-
stigere og har fundet anledning til for tidlig |
gliede over den ny kvindetypes frodige udvikling |
og vekst. Men den nye type, man taler
om, er ikke så let indfört som en forårsmode,
den gamle skal först ud af möndenes sind
og, hvad der er vigtigere, af kvindernes. En
håndfuld troende i hovedstaden vejer ikke op
mod kjetternes tusinder over det hele land.
Jeg mener således, at hvad man har at
se ind i er en lang, sejg kamp, og at det er
farligt at tro, man har vundet, för man ret
har begyndt.
Man kan med en smule god villie så let
forstå, at msandene; som de er fest, helst
holder igjen. De har miegtige forbundsfeller
på sin side: For det ene skriften, orthodox
fortolket, og med den den störste del af pre-
steskabet samt en härskare umyndige kvin-
der, der så lenge har hört om Pauli advars
ler, at deres mund som organ for deres intel-
ligens for evig er tillukket; for det andet
deres naturlige ulyst till at mortificere en så
grundig ekspropriation som kvindens ret til
| den,
| halvdelen af verdéns-styret. De kan jo end-
også BKenvise til Kristian V:tes lov om heev-
hvorefter den rövede ret ugjenkaldelig
hjemfalder til röveren efter et vist mål af
år, forsvindende mod de spand af tid, hvori
kvinderne på egte idiotisk maner har ladet
sig plyndre for alt, hvad der gör livet verd
at leve.
Kvindesagen i Danmark som i Norge
mangler den bund at bygge på, som aldrig
vindes, för kvinderne kommer mere alment
med. Derfor er det ikke mendenes, men de-
res egen skyld, om det går tregt og over-
fladisk, og der vil ikke komme liv i tingene,
för kvinderne rejser sig kvindestrerke for sin
egen sag, dér også er menneskehedens.
Ude omkring over det hele land i hytter
og huse må der bo fribårne kvinder, som
ikke lader sig andet byde, end hvad der söm-
mer sig mennesket i dem. Og kvinderne vil
blive bedre derved og mendene og landet og
menneskeheden. Verdensadviklingen vil for-
lade sit bekjendte sene tempo og skyde större
fart, når den teller med den sum af kraft,
som meendene ikke kan erstatte, selv om de
nok så alvorlig har foresat sig at verse her
og der og strålemester tillige.
I Norge er betingelserne for et jeynt, frem-
adskridende arbejde vistnok mindst heldige
| både på grund af naturforholdene som af den
|
mindre modtagelighed og elasticitet i folke-
» karakteren. Norge har idetheletaget ikke v&-
| | rét nogen god mor för sine dötre. Det er ikke
| foldstendig grebet ud af luften, hvad en kvin-
delig malcontent engang erklerede: at det
| var urimeligt at vente en dyd som fedrelands-
| kjerlighed hos kvinderne, de, som, iden be-
| tydning der
skulde ligge i dette ord, intet
| fedreland bar ejet og omtrent har veret lige
| her.
| hjemlöse, lige retslöse overalt og ikke mindst
Men det er alligevel ikke kvinderne,
der tzeller mest blandt udvandrerne. Det er
ikke altid dem, der bliver plaget mest, der
siger tak for sig og går; man vennes så utro-
’ lig til, man slöves, eller man holder ud for
at se, hvordan det går. En del orientaleres
daglige bön skal vere: jeg takker dig, Gud,
at jeg ikke er en kvinde! Hver norsk mand
kan serlig have grund til at stemme i med;
thi det har ikke veret synderlig godt at vere
norsk kvinde,
Det ligger snublende ner at komme med
alskens ukloge bebrejdelser og önske om en
mindre vital evne — thi skjönt der födes
mere af mandkjön, har kvinden dog hidtil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
