Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kan vinde indgang og finde en rigtigere tillæmpning end den, som
den desværre har fundet i Danmark.
Det er da for det første indlysende, at den sande folkevilje er
menneskenes, og ikke pengenes. Pengenes røst er kun et konstigt
»konservativt» middel, som er bragt ind af brist på naturlige. Pengene
er vel i sig selv en magt i samfundet, ligesom kunskab, fødsel, stilling
o. s. v.; men netop derfor bör de ikke i tilgift have nogen konstig
indflydelse på dannelsen af folkeviljen. Enhvær pengemand, som tillige
er vælger, må selvfølgelig have en røst, men heller ikke flere end en;
ti enhvær overskydende bliver pengenes og ikke menneskets røst. Man
tillægger pengene en vis »konservativ» egenskab, — om med rette, det
er et spörsmål. Men lad det også foreløbig indrommes, at de har
denne egenskab: — så tillader forhåldstalsvalmåden jo pengemændene
frit at slutte sig sammen til et mindretal og således sikre sig en
for-håldsvis indflydelse på låvgivningen i »konservativ» retning. Vil
pengemændene virkelig danne et sligt politisk parti, da bar pengene også
den »konservative» egenskab, som man tillægger dem, ej som
forhåldstalsvalmåden — og den alene — tillader dem frit at göre gældende.
Vil pengemændene derimod ikke slutte sig sammen efter denne
val-mådes indførelse, da er det godtgjort, at man tidligere bar tillagt —
ja, endnu i dette öjeblik tillægger dem en pohtisk indflydelse,
hvorved den sande frihed krænkes. Ti pengemagt hører ikke i og for
sig til de gode kræfter; og i ethvært tilfælde er friheden ikke
lige for alle gode kræfter, hvor nogle af dem får större rettigheder
end andre.
Man taler om »almindelig valret» og siger, at denne krænkes, hvor
penge, fødsel, kunskab o. s. v. får en særlig, en konstig indflydelse.
Dette er sandt Men de, som taler allerhöjest om eller kæmper
aller-kraftigst for »almindelig valret», lægger tit ikke mærke til, at den
valret, de opstiller som formål, netop ikke er »almindelig», idet den
særlig kommer et, virkeligt eller indbildt, flertal til gode. Det
»almindelige» må dog stille alle lige, i dette tilfælde allé partier af en vis
ikke aldeles ringe störrelse. Fuldkommen »almindelig valret» får man
naturligvis aldrig i denne verden lige så lidt som noget som helst
fuldkomment; men det ligger i menneskets og menneskesamfundets
fuldkommelighed, at det skal søge altid at nærme sig mer og mer til
det fuldkomne.
Forhåldstalsvalmåden er netop et middel til al göre valretten
almindeligere, ja lige over for den kan end ikke det mest frisindede
flertalsval kaldes »almindeligt»; ti dette udelukker dog flere eller færre
fra valrettens udøvelse, om ikke af navn, så dog af gavn.
Forhåldstalsvalmåden derimod vil drage mange ny og friske kræfter ind i det
politiske livs frugtbargörende strömninger, og den vil på den anden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
