Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Drabsmanden - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
Assessoren, for ham var det, saa’ dyg
tig træt og medtaget ud. Hans store, brede
Bryst arbejdede som en Blæsebælg, han pustede
gudsjammerlige og hans vældige, sværtede Kne
belsbart løftedes og sænkedes, hver Gang han
stønnende tråk Vejret. Ned over Næsen randt
der store Sveddraaber, og i hans buskede, graa
sprængte Håar sad der et tæt Lag Støv.
»Puh!« sagde han aandeløst og trækkende
Vejret dybt. «Det er ogsaa umuligt at komme
paa samme Tid som De, Afanasij Ivanovitsch ! . . .
God Dag!«
>; Ærbødigste Tjener!* svarede Proskurov.
» Men De behøver da hellerikke at skynde Dem
saadan. Jeg kunde jo godt have ventet !«
»Nej, hvorfor det? Puh! Tjenesten fremfor
alt! Jeg holder heller ikke af, at man skal vente
paa mig. «
Assessoren talte med hæs og forsviret
Stemme og duftede af Rom og simpel Tobak.
Hans smaa, fortinnede Øjne løb urolig rundt til
alle Sider og standsede, da de kom til mig.
»Det er en af mine Bekjendte, Hr. Ivan
Sjemonitsch, der er saa venlig at ville føre Pro
tokollen for mig,« sagde Proskurov, idet han
forestillede mig med en Haandbevægelse.
»Ja. Jeg kjender Dem af Anseelse; det er
mig en Glæde at gjøre Deres Bekjendtskab,«
brummede Assessoren, tilkastende mig et mis
tænksomt Blik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
