Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I slet Selskab - IV - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
201
for lidt siden havde ladet mig saa skjændigt i
Stikken.
«Hør Vasja,« hviskede han med bevæget
Røst, gik det dig saa? Lad mig ende
lig høre . . .«
»Ja, du ser jo, at jeg slåp derfra! Og I,
som alle rendte fra mig!«
Han sænkede Hovedet, men Nysgjerrig
heden fik Overhaand over Skamfølelsen, og han
spurgte derfor atter:
»0g hvad saa du saa der inde?
«Hvad jeg saa’?* svarede jeg i en Tone,
der ikke tillod at betvivle Rigtigheden af mine
Ord. — »Hele Kirken var fuld af Djævle! Og
I løb, I Kujoner !«
Jeg lod ham blive staaende aldeles maalløs
af Forfærdelse og krøb skyndsomt over Hegnet.
Et Kvarter efter laa jeg allerede og sov i
min Seng, og i Søvne saa jeg virkelig en hel
Mængde Djævle, der kom mylrende op af Gul
vet. Valek muntrede dem dygtigt med en Pile
kvist, og Marusja stod og klappede i Hænderne
og saa paa ham med lysende Øjne.
V.
Fra nu af levede og aandede jeg kun for
at komme op paa Højen, og nåar jeg saa, at
Lavrovsky laa fuld i en Vandpyt, og at Turke
vitsch og Tiburtius holdt Foredrag for en Skare
beundrende Tilhørere, skyndte jeg mig op paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
