Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I slet Selskab - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216
dem der ned. I den mørke Hvælving herskede
Gravens Stilhed, men oven over os hørte vi
Tordenens dumpe Rullen, der lød, som om en
umaadelig Vogn kjørte hen over en gigantisk
Stenbro. Efter nogle Minutters Forløb vænnede
jeg mig til Opholdet her nede og lyttede med
Interesse til Regnens Trommen paa Glasruderne.
Al den Buldren, Plasken og Bragen, der lød
ned til os, inciterede vore Nerver og vakte et
saadant Liv i os, at det krævede en Udladning.
»Skal vi ikke lege Blindebuk?« foreslog jeg.
Jeg blev bunden for Øjnene, Marusja vovede
sig forsigtigt ud paa Gulvet, og jeg løb efter
hende. Jeg hørte hendes spæde Latter og
usikre Skridt lige foran mig, men jeg lod, som
om jeg ikke kunde fange hende, og løb forbi
hende med udstrakte Arme. Pludselig fik jeg
fat i noget stort og vaadt, og i samme Nu blev
jeg grebet i Benet. En stærk Haand løftede
mig fra Gulvet, og derpaa følte jeg mig hæn
gende oppe i Luften med Hovedet nedad.
Bindet faldt fra mine Øjne.
Tiburtius, vaad og forbitret, og dobbelt
skrækindjagende, fordi jeg saa ham fra neden
og opad, holdt mig ved Benene, medens han
rullede vildt med Øjnene.
«Hvad er dette her?« spurgte han barskt
og saa hen paa Valek. »Naa, jeg ser, at I
morer jer, mens jeg er borte. I har nok faaet
behageligt Selskab — hvad?*
» Slip mig!« sagde jeg forbavset over, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
