Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I slet Selskab - VI - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
215
terligt, indtil en velgjørende Søvn viftede Glemsel
hen over min dybe Sorg.
VII.
«Naa, er du der! Jeg troede slet ikke, at
du vilde komme merel* sagde Valek til mig,
da jeg den næste Dag atter mødte paa Kirke
gaarden.
«Jo, vist vil jeg komme til jer, og det vil
jeg blive ved med hele mit Liv igjennem, «
svarede jeg resolut i det Haab en Gang for alle
at gjøre en Ende paa dette Spørgsmaal.
Valek saa glad ud ved dette Svar, og det
gamle Forhold mellem os var nu atter til
vejebragt.
»Naa, og hvor er Tiburtius og de andre
henne ?« spurgte jeg efter en lille Pavse. »Ei
de endnu ikke kommen tilbage!*
«Nej, endnu ikke. Pokker maa vide, hvor
de bliver af!«
Vi tog muntert fat paa vore sædvanlige
Lege, men allerbedst som vi var i Gang med
dem, blev Himlen overtrukken; en mørk Sky
kom svævende hen over vore Hoveder, Tor
denen rullede, og Regnen plaskede ned i Strømme.
I Begyndelsen havde jeg slet ingen Lyst til at
ty ned i Kjælderen, men da jeg saa kom til at
tænke paa, at Marusja og Valek boede der
altid, overvandt jeg min Ulyst og fulgte med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
