Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lad ham blive vred, og De skal faa at se,
hvordan han maa kæmpe med sig selv for ikke
ligefrem at gaa til Haandgribeligheder.
Sandt nok bliver han sjælden vred, thi
der er en Tunghed, en Flegma hos ham, som
holder igen, men bliver han det endelig, saa
glemmer han ikke.
Hans Nag er lige saa sejgt og halsstarrigt,
som hans Hengivenhed er overbærende. Jeg
synes om saadanne Naturer. De gør et saa
vederhæftigt Indtryk . . . Men hvad tror De
for Eksempel, at han ikke kunde tilgive mig?
Aa, han er i Grunden saadan et stort, godt,
ærligt Barn! — Jeg kunde synde længe paa
Naaden |. . . længe.»
Han tav og smilede stille hen for sig.
«Det er i alt Fald mærkværdigt, hvor De
kender ham lidt. Jeg har mærket det paa
utallige Smaating. De véd slet ikke, hvad han
egentlig er. De antager ham ganske simpelt
for en Ubetydelighed.»
«Men, bedste Hr. Sandell, hvad er han da
vel andet?»
Paul blussede op.
«Men det er han aldeles ikke!» udbrød
han med sygelig Heftighed, «han har egentlig
bedre Hoved, end jeg har. Og tænk Dem
denne Ihærdighed! De tror maaske ikke, at
han har Ærgerrighed? Jo, men paa en helt
anden Maade, end jeg nogen Sinde. har haft.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
