Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
322
Hendes Livs store Roman maatte kunne vare
længe endnu. Hvor længe, det vilde hun ikke
forsøge at tænke paa. Men hvad samlede hun
ikke af Erindringer om den! Blomster, som
han havde givet hende, Stumper Papir, som
han havde fyldt med sin fine, pyntelige Skrift,
et Lommetørklæde, som hun havde revet en
Strimmel af for at forbinde hans Finger en
Gang, han havde skaaret sig — alt muligt.
Det vilde blive et helt Museum.
Hun nærede et ubestemt Ønske om, at han
ikke vilde være fuldt saa tilbageholdende og
forsigtig; hun vilde gærne have haft et Ord,
som hun kunde gentage for sig selv, noget
virkeligt at holde sig til, naar alt det andet
fordampede og drev bort som en Røg.
For Paul var alt dette blot en Novellette,
en af de lækre, franske. Den store Genre laa
ikke for ham. I Følge hans Opfattelse af
Kvindenaturen, vilde Marianne falde i hans
Arme, som det modne Æble falder fra Træet
— naar Tiden kommer. Men det beroede paa
ham selv at tage imod det eller undgaa det.
Indtil videre var han blot nysgerrig. Noget
fandtes der vel altid at iagttage. Samme For-
skel mellem hende og andre Kvinder, som
mellem den ene Roman og den anden, mellem
Sapho og Une page d’amour, Cruelle
énigme og Madame Bovary.
Det vilde have været ham kært, om hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
