Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
352
Jeg kan ogsaa lade være dermed. Der findes
jo ikke det ringeste, som vi behøver at be-
brejde os ... Se saa, tør nu Øjnene, Fru
Marianne. Lad os bilde os ind, at vi har haft
stygge Drømme, vi to, og at de nu er forbi.»
«Men at lyve for Børje!»
«Vi har ikke løjet for ham og vil herefter
gøre det endnu mindre.»
«Jeg har en Følelse, som om hvert Ord,
jeg siger til ham, er en Løgn.»
«Det er en Sygelighed i Fantasien.»
«Nej! Og De maa rejse.»
Det kom kraftig; bestemt, som om hun
pludselig var vaagnet til Bevidsthed om noget,
hun havde glemt.
Han rejste sig og saa’ sørgmodig, be-
brejdende paa hende. Hvad skulde han sige?
Dette saa” ikke ud som den ophidsede Liden-
skabelighed, der kan beroliges med Kærtegn.
Tværtimod; der lod til at være Bestemthed
over hende.
Han vilde ikke svare. Han vidste ikke,
hvordan han skulde tage det.
Hendes Hulken sagtnede, og hun tørrede
sine Øjne, som var røde og opsvulmede af
Graad.
Hun saa’ paa ham.
«Det er ikke et Indfald,» sagde hun, «jeg
har længe været paa det rene med, at jeg
burde sige det, saa snart De kom.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
