Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nansens Grønlands-færd. Forberedelser. Plan. Udrustning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
149
ialfald rykket nærmere sin løsning ved en vandring tvers over ind;
landsisen. Han slutter med at anføre Nordenskiölds ord i
indledningen til sin bog: Den anden Dicksonska ekspedition til Grønland«:
»Udredningen af Grønlands virkelige beskaffenhed har en saa stor og
saa gjennemgribende betydning i videnskabelig henseende, at man
for nærværende neppe turde kunne opstille et vigtigere maal for en
polarekspedition end just udredningen af naturforholdene i det indre
af dette land.«
Nansen var sig fuldt bevidst den store videnskabelige betydning
af den forestaaende færd.
Denne færd kræved forøvrigt en ganske forunderlig forening af
egenskaber hos føreren: eventyrfantasi til at undfange den,
vikingemod til at gaa paa med den, en hel barndoms og ungdoms opøvelse
i idræt, forat den kunde lykkes, videnskabsmandens forsagelse,
forat den kunde faa sin rette betydning. Og alt dette var dog ikke
nok. Den unge mand, hvis berømthed endnu kun skyldles den idé,
han havde undfanget, han skulde være fører for en liden flok af
modige mænd, som alle satte sit liv ind lige saafuldt som han, og
blandt disse mænd var folk, som selv havde ført kommando. Her var
ikke et troppekorps, som man uden videre kunde kommandere; her
krævedes en egen takt, et eget instinkt, for at te sig som primus
inter pares, den første mellem jevninger. Med al sin selvsikkerhed
og stolthed havde Nansen dette instinkt. Det hænger sammen med
noget mildt i hans karakter og ligesaa meget kanske med en egen
evne til i de afgjørende øieblik at yde, hvad der netop maa ydes.
Han har altfor tidlig været optaget af særlige formaal til at være,
hvad man kalder en udpræget kamerat. »Han er nærmest solist,«
skriver en af hans venner til os, »trofast mod dem, han slutter sig
til; men det er ikke saa mange.« Han er for optaget. Han er ikke
vennesæl i den forstand, at han har en medfødt trang til at erobre
sig venner. Men her, hvor det gjælder, strømmer det varme og
jevne i hans væsen ganske naturlig ud mod dem, som har havt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
