Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den døende Kriger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
Forbauset, vakt af Dvalen, paa
det tause Tog den Gamle saa.
Dog mere mildt med hvert Mmut,
for hvert et Skridt hun tog,
mer tankefuldt, af Vemod brudt
hans Blik med hende drog.
En Anen greb hans Hjoerte vist;
han gjettcd, hvad hun havde mist.
Han syntes vente, — og hun kom,
som havde Bud hun hort,
saa roligt, taust, saa vist, som om
hun af en Aand var fsrt.
Hun kom, — og Maanens blege Skin
faldt paa den faldne Svenskes Kino.
Hun saa og raabte heit hans Navn;
der kom ei Svar igjen; —
hun sank imod hans aabne Favn,
men tryktes ei i den.
Koldt var hans gjennemstukne Bryst,
Alt var henvisnet, Alt var tyst.
En Taare, siger Sangmo’n, stor
saldt da paa Gubbens Kind;
da talte han et Ord, hvis Spor
forsvandt i Nattens Vind.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
