Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Døbeln ved Jutas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
den anden Fod den blsdte og var bar.
Da Dsbeln saa ham, msrk han maatte ftandse;
med Haand paa Pande, som for sig at sandse,
han msnstred Krigergubben med sit Blik.
Paa Lappos Slette," han omsider sagde,
ved Kauhajoki" Nos Du Dig indlagde;
er det den Lon, Du for vor Seier fik?
Herr General!" saa svarte Veteranen,
se her er det Gevcrr, De selv mig gav.
Endnu er Lsbet nden Feil, og Hanen
gir Ild, som fsr, det ved nu Russen af.
At jeg er daarligt klcrdt, skal Ingen klandre;
man er ei vcerre, naar man er som Andre,
og Dragten gjer ei Mandcn, skal jeg tro.
Om med, om uden Sko, det er kuv ringe.
Sorg De blot for, at vi saa staa, ei springe,
saa hjcrlpcr nok sig Foden uden Sko".
Og Dsbeln lsfted, mens ban Intet mcelte,
sin Hat af Agtelse for Gamlens Ord.
Saa red han hen til Brakels Trop; der dvcelte
paanyt han nu; han saa Tambouren Nord.
Det var en Gubbe, kjendt fra aatti aatte;
nu var han stiv i Armen og formaade
med Msie kun en Hvirvel end at staa.
Men skjent han sjcrlden stappes til Paraden,
stod han, hvor Blod det gjaldt, end med i Raden.
Til ham nu talte Generalen saa :
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
