Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ordforklaringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
B, 5: han títi nasanne fröyner, hvor Landstad bemærker, at
Visekvædoren ikke vidste Besked om Ordet, men blot sögte at
gjætte sig frem; medens Moe siger, at han forklarte det ved „blæse."
Ordet synes paa disse to Steder at betyde „fnyse." Endelig hos
Landst. XIII, 54: den tottist i nasanne fröyne; hvor
Betydningen synes at være „sprudle." Landstads Sammenligning mod
oldn. frina, paatage sig en hyklersk Mine, er forfeilet.
föesdag, m. VI. fl. 12; Levedag. I andre Viser heder det: eg
finn inkji likjen min i mine föesdagar. En lignende
Sammensætning, er föesheimen, denne Verden (f. Eks. hos Landst.
VII, A, 33).
gangart, (saaledes burde Ordet være skrevet i IV, VIII) eller
gan-gare, og gangar, m. Ganger, Hest. Oldn. gangari.
gilja, (a-a), v. a. og n. XI, A, 1; beile. Ordet er meget
almindeligt baade i vore gamle Viser, hvor det ofte forvanskes til li ljå,
og i de andre nordiske Folks; Oldn. gilja, forlokke.
giste, v. a. III, 4. 5. d (a og b: gjeste), gjæste. Oldn. gis ta.
gjerast (gjórest), IV, 21. V, 9. XIII, B, 5; blive. Oldn. gerast,
gmlsv. göras, gmldan. gjöres. IV, 21: dæ gjerest saa gomol’e
gjelli greie, Gjælden bliver saa gammel at udrede, d e. Gjælden
er saa gammel, at det bliver vanskeligt at udrede den. |
gjeta, (gjet, gat, gjeti), v. n. kunne, være i Stand til. Forbindes
bindes bedst med Pf. Pcp.Pass. — IV, 16: ho gat inkji sin sonen
svara (kan baade være Pep. og Inf.). IX, A, 2: du gjet inkji
huga halli, du kan ikke styre dit Sind, dæmpe din Lidenskab;
hos Landst. Nr. XXIX, V. 2 5 med Præs. Inf. — Oldn. gjeta
(med Pf. Pep.), gmlsv. gitta (ofte med Præs. Inf.), gmldan. gide
(oftest med Pf. Pep. dog ogsaa med Præs. Inf.).
glavin, XXIII, 13, et langt og tungt Spyd; en Lanse. Almindelig
i Forbindelsen „mæ glavin aa spjtit." Gmlsv. glaf-wen, gmldan.
glavind; Ordet, som egentlig er laant af det gmlfranske glaive,
er vistnok indkommet til os med Viserne fra Sverige og Danmark.
Ogsaa i Formen glavel (Landst. S. 842), og forvansket til gnav ei
(Landst. S. 2 90. 6 90), som Landstad urigtig anser for et
forskjelligt Ord.
gný, m. XIV, A, 20; Gny, Larm. Ogsaa Formen gnýr forekommer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
