Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ordforklaringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
137
„Vand." Det er vistnok d. g. s. flöe, eller en Biform dertil
(= oldn. floeör, f. poet. Hav). — Med flöe er blevet
sammenblandet flæe, n. en (udstrakt og noget opböiet) Flade, et Ord,
som I. Aasen anförer fra Jæderen, men som ogsaa bruges i ovre
Tel. — Et Vers af Visen om Ravnen og Blakken (Landstad Nr.
LVII), som svarer til XXVI, B. 8, hörte jeg i Kviteseid saaledes:
De salar meg tit don röe:
han bere meg berg aa flöe;
hvor Kvædersken forklarte „bratt aa flatt;" derimod i Skafsaa:
De salar meg ut den röe!
han bere ein mann igjenom berg aa flæi.
flöy, XXII, 25. 26; Flöi, Vimpel; i a neutr. (ligesom hos Landst.
I, 10. XI, 9), i b C mase. ; I. Aasen, Ordb. opförer Ordet som
blot fem. — Ogsaa i gmldan. er Flöi neutr.
folhestar, m. pi. III, 5. 6; Foler. Den danske Vise har paa det
tilsvarende Sted rimelig rigtigere „Foler og Heste."
fóstredótter, f. III, 6 (egentlig fóstrdótter); Fosterdatter.
Almindelig f óstedótter.
fotelut, m. VII, A, 6; Underkrop, egentlig den Del af Legemet,
hvortil Födderne hore. Oldn. fötahlutr.
frearlaus, adj. XVI i Omkvædet (ogsaa hos Landst. S. 5 9 2. 6 9 0);
fredlös. Af oldn. friör, Gen. friðar; gmldansk fredelös. Ellers
fridlaus (frelaus).
frendt, m. (pi. frendar) XXII, 2 9 Var.; Frænde. Oldn. frændi.
En mindre rigtig Form er frender VII, A, 17, som ofte hores
i de gamle Viser.
frjaanarorm, m. XHI, A, 8. li; d. s. s. fraanarorm hos Landst.
Nr. X; glinsende, spraglet Orm. Oldn. enn fráni or rar; i
fær-öiske Kvæder frænarormur.
frúve, i. i det vestl. af ovre Tel.; længere östpaa (i Kviteseid og
Sellgjord) frúge. Ordet bruges i de gamle Viser oftest i Betydningen
„Frue", og kan da modsættes möy; men ogsaa om en ugift, især
fornem, Kvinde, saa VI. VIII. IX, B, 19. XVI. XIX, 1*3. XXII,
14. 15 (hvor b har jomfruve), XXIV i Omkvædet. Oldn. fru
(Frue), som i gamle Haandskrifter skrives frauva, frouva, frova,
fruva; grnl. sv. fruga, gmldan. frughæ.
fröyne, (e-te), v. n. VII, A, 81 : daa monne han aat ’æ fröyne
hvor Kvædersken forklarte „se surt." Ogsaa hos Landst. XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>