- Project Runeberg -  Levned / 1. Barndom og første Ungdom /
28

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Opdagelse af Verden. 17

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Drenge, som udskældte En og slog til den Lille, saa
man maatte slaas paa hvert Gadehjørne, ad hvilket man
skulde dreje. Og dette var Tider i Skolen selv, hvor
trods Datidens ikke senere naaede Humanitet Skældsord
og Puf og udsøgte Forhaanelser var det daglige Brød,
og jeg ser mig endnu som jeg en Dag i Slagsmaal med
en meget større Dreng sprang op paa denne og bed mig
fast i hans Nakke, saa en Lærer maatte vriste mig løs,
og den anden faa sin Nakke badet under Posten.

Jeg beundrede hos Andre den Styrke, der fattedes mig
selv. Der var i Klassen en Dreng, svær, firskaaren,
usigeligt godmodig, med hvem Ingen kunde tage
det op i Slagsmaal. Han var fra Lolland og hed
Ludvig, var ikke meget kløgtig, men kærnesund og
kæmpestærk. Saa kom der en Dag ind i Skolen en
Vestindier ved Navn Muddie, mørk af Lød med krøllet
Haar, stærk og slank som en Vild, uimodstaaelig
ved alle de Fif og Finter, han kunde saavel naar
der skulde tages Tag som i Nævekamp. Han overvandt
alle Skolens stærkeste Drenge. Kun Ludvig havde han
aldrig udæsket, saa lidt som denne ham. Men der var
stor Nysgerrighed mellem Drengene efter at erfare,
hvem af de to, der var stærkest, og i et Frikvarter
blev en Brydekamp arrangeret. Det var for Drengene,
der alle var Kendere, et af de smukkeste Syn at se
to saa udmærkede Kæmpere brydes, især da Lolliken
kastede sig ned over den anden og Vestindieren med
formelige Slangevridninger forgæves søgte at vride
sig ud af hans Tag.

En Dag kom der to nye Drenge ind i Skolen, to Brødre;
den ældre, Adam, var lille og gusten, underligt vissen,
saa ud som en Vanfør uden dog at være det; den lidt yngre,
Sofus, var smukt bygget og forbavsede straks i den første
Time, i hvilken de nytilkomne deltog – en Gymnastiktime – ved
sin sjældne Dygtighed i at klatre og gaa i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/1/0036.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free