Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Drengeaar. 10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aand og Væsen efter denne Lærer, skønt min Morbroder
Jakob, der dog næsten hele sit Liv havde været bosat
i Paris, var en Franskmand af helt anden Art. Først
senere lærte jeg et Ord og et Begreb at kende, som
kunde blevet farligt for Lærerens Evne til at gøre
Indtryk. Det var Ordet affekteret. - Endelig hændte
en Dag en lille Begivenhed, som ikke lod Lærerens
Prestige urørt, men dog næsten vakte min Medynk lige
saa meget som min Forundring. Forældrene til en af
mine nærmeste Kammerater ventede en Aften Besøg af
en fransk Forretningsven. Da de følte sig ret svage
i Sproget, havde de givet Sønnen et artigt Brev med
til den franske Lærer, som indeholdt en Bøn, om han
vilde gøre dem den Ære at tilbringe den næste Aften
hos dem i Anledning af Besøget, der gjorde sproglig
Bistand ønskelig. Læreren tog Brevet, som vi to Drenge
overbragte ham, læste det, blev - saa overlegen han
ellers var - lidt rød og forlegen, lovede skriftligt
Svar. Som vi til vor Overraskelse erfor, lød dette
Svar paa, at han desværre maatte frabede sig Æren,
da han aldrig havde været i Frankrig, aldrig
hørt Nogen tale Fransk og ikke besad Færdighed i
Sproget. Denne Tiger i fransk Vildhed kastede her
pludselig Tigerskindet og aabenbarede sig i sin
hjemmefødte Ulddragt.
Desværre sad Sporene af denne Lærers Undervisning
altfor længe og dybt i mig. Da min franske Morbror i
min Femtenaarsalder begyndte at føre sine Samtaler
med mig paa Fransk, blev denne Pariser forskrækket
over de gruelige Udtalefejl, jeg begik. De værste
blev udryddede i hine Timer. Men der sad nok igen
til mangen god Gang at faa den unge, fine Lærerinde
til at smile, som Venner havde skaffet mig under mit
første Ophold i Paris.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
