- Project Runeberg -  Levned / 1. Barndom og første Ungdom /
364

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Andet længere Udenrigsophold. 41

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

41.

Nogen Heltinde af Walter Scott var Vinnie Ream nu
visselig ikke, derimod en ægte Amerikanerinde og for
mig dobbelt mærkværdig som det første Eksemplar af
en ung Kvinde fra De forenede Stater, jeg lærte at
kende. Selv da jeg havde set en Del til hendes Kunst,
kunde jeg ikke helt føle mig tiltalt af hendes Talent,
der undertiden ytrede sig mindre plastisk end malerisk
og var tilbøjeligt til følsomme Virkemidler. Men
hun var en sand Kunstnerinde som et ægte Menneske,
og jeg havde aldrig hos noget kvindeligt Væsen
truffet en Vilje som hendes. Hun var uafladeligt
optaget. Medens man i hendes Hjem nu, da Opbruddet var
nær forestaaende, stadigt pakkede et Par Kufferter
om Dagen, modtog hun daglig Besøg af mellem seksten
og fem og tyve Personer og fik med Posten saa mange
Breve, at jeg jævnlig fandt tre, fire uaabnede
blandt de aflagte Visitkort. Dem havde hun glemt,
og aabnede hun dem, havde hun dog ingen Tid til at
svare. Hver Dag sad hun et Par Timer for den dygtige
amerikanske Maler Healy, der var en Beundrer af hendes
Kunst og kaldte hendes Evner Geni. Dagligt arbejdede
hun paa Antonellis Byste. For at faa Tilladelse til
at udføre den, havde hun simpelthen i sin smukkeste
hvide Kjole søgt Audiens hos den frygtede Kardinal
og da ogsaa øjeblikkelig faaet Tilladelsen. Hendes
frejdige Væsen havde gjort Indtryk paa den politiske
og kirkelige Reaktions forhadte Statsmand, og som
hun fremstille ham, tog han sig vel ogsaa adskilligt
ædlere og finere ud end han var. Men foruden at
udforme Kardinalens Byste, lagde hun sidste Haand paa
to andre, sørgede for Forældrenes Husvæsen og dets
Udgifter og fik daglig Tid til at afse et Par Timer
til mig, enten til en Spadseretur eller til Vandring
paa de forskellige Gallerier.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/1/0372.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free