Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Andet længere Udenrigsophold. 48
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skik dengang, at alle Breve for større Sikkerheds
Skyld adresseredes til det danske Konsulat, der
gjorde Tjeneste som alment skandinavisk. Hvem der
nu havde i Sinde at besøge mig, tog hvad der den
Dag var indløbet til mig paa Konsulatet i Lommen for
at bringe mig det. De Breve, jeg skulde havt Kl. 10
om Morgenen, fik jeg da i Regelen Kl. 7 Aften. Men
ofte glemte disse Herrer overhovedet Besøget eller
fik ikke Tid dertil, og da hændte det, at de efter
et Par Dage at have gaaet om med Brevene i Lommen,
bragte dem tilbage til Konsulatet, hvorfra de da
engang paa Tredjedagen sendtes mig. Da nu hele mit
Liv paa Sygelejet var en stadig, pinlig Længsel efter
Breve hjemmefra, saa meget mere som min Moder i al
den Tid jeg laa til Sengs, paa sin Side var meget
farlig syg, saa kunde jeg ikke andet end harme mig
over mine Landmænds Flegma.
Jeg var jo imidlertid ikke rejst ud for at træffe
Nordboer, og lærerigere for mig var derfor den eneste
Italiener, som Dag ud, Dag ind sad ved min Seng,
Giuseppe Saredo. Forskellen mellem hans Maade at
være paa og Nordboernes var morsom at iagttage. Han
kom ikke; han eksploderede. Kl. 6 om Eftermiddagen
foer han ind uden at banke paa Døren, raabende paa
én Gang noget Italiensk til mine Værtsfolk, noget
Fransk til mig. Han talte med rivende Hurtighed,
talte saa højt, at Udenforstaaende maatte tro, vi
skændtes, og skiftede Plads hvert Minut, sprang op
af Lænestolen og satte sig halvt i Vindueskarmen,
begyndte dér en Sætning og sluttede den siddende paa
min Seng. Og hver anden, tredje Dag bragte han mig
enten selv Bøger til Underholdning eller lod store
Pakker bringe af et Bud.
Han var bleven Professor ved Hovedstadens
Universitet uden nogensinde at have været Student
eller Kandidat. Hans Familie var altfor fattig til
at kunne lade ham studere. I flere Aar havde han som
Yngling aldrig spist Middagsmad.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
