Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Udlændighedens Afslutning. 11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Følelser staar i Strid. Herved foraarsagedes da,
især i Samfund og Enkeltpersonligheder, der kunstigt
var holdte tilbage fra Deltagelse i den fremrykkende
Kultur, en mer eller mindre haardnakket Strid mellem
en ny Erkendelse og et gammelt Følelsesliv.
Allerede i Juni 1875 havde Henrik Ibsen sendt Det
nittende Aarhundrede et Digt, i hvilket det hed:
Genfærd af afdøde Tider og Mænd
gaar i vor Ynglingeskare igen.
Af Frasernes Taager og Festernes Røgelse
formes et Verdenshistoriens Spøgelse.
Det var disse Genfærd af afdøde Tider, som Ibsen denne
Gang havde eftersporet indenfor Familielivets Tærskel;
det var Spøgelsets Optræden paa Privatlivets Grund,
han havde rettet sit Blik paa, sikker nok paa, at
der var et Spøgelse i hvert Hus.
Den Modtagelse, som Stykket fik i Norge og Danmark,
røbede, hvor langt Ibsen var forud for sin Tid. For
første Gang vovede Smørerne at skrive imod ham som de
plejede at skrive imod mig. Næsten hele det til Norge
sendte Oplag vendte usolgt tilbage til Hegel. Og i
Danmark naaede Forargelsen et Højdepunkt. Falkman i
Nationaltidende, Molbech i Dagbladet gjorde det af
med Gengangere. For at komme Ibsen til Hjælp i denne
Situation, skrev jeg en Artikel, hvis sidste Del lød
saaledes:
Ibsen udvikler med rolig, men ubøjelig Strenghed
alle Konsekvenserne af et Liv som Alvings: Moderens
forspildte, Sønnens skrækkelige Tilværelse, Sønnens
Forelskelse i sin egen Halvsøster, dennes fra først
af fordærvede Natur, der vil bringe hende til stedse
dybere Synken, endelig Moderens fortvivlede Stilling
overfor det Tvangsvalg: at fremme Sønnens Død eller
lade ham leve som et levende Lig, og han synes saa
at spørge, om et Levned som hint var alle de tusinde
Ofre værd, der under Trykket af Samfundsopinionen er
bragt det. Naar, synes Ibsen at sige, saa oprørende,
saa græsselige Ting forekommer indenfor det af Lov og
Samfund omhegnede Familieliv, uden at noget velsindet
og dannet Menneske deraf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
