- Project Runeberg -  Levned / 2. Snevringer og Horizonter /
224

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk af Fremmede og ensomt Arbejde. 1

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

En Dag forestillede en ung Digter, Johannes Jørgensen,
sig. Han nærmede sig med stor Hengivenhed, og
hans første Digte røbede Talent. Jeg skjulte
ham dog ikke min ufordelagtige Mening om Udtryk
som Rygmarvsstilk og Hjerneblomster. Han lagde
Ungdommens barnagtige Hyperradikalisme for Dagen,
beskyldte f. Eks. Høffding, hvis Forelæsninger han
havde hørt, for Hykleri, fordi han havde udtalt sig
for Monogamiet. Da jeg udbrød: "Han mener, hvad han
siger", svarte han, at det kunde Høffding umuligt
mene. I de følgende Aar kom han hyppigt igen; jeg
rettede hans første Skrifter for ham, gennemlæste
dern alle i Korrekturen. Da han følte sig meget ilde
tilpas som Anmelder ved Socialdemokraten, skaffede
jeg ham Ansættelse ved Ernst Brandes’ nyoprettede
Børstidende. Min Broder viste ham da saa megen Tillid,
at han jævnlig tog ham hjem med til Middag til mine
Forældre. Jeg selv havde saa ondt af ham, fattig
som han var og ubeskyttet, at han kunde gaa ind og
ud hos mig. Der var givet Ordre til, at paa Tider,
hvor jeg ikke var hjemme for nogen, kom Johannes
Jørgensen ind.

Skønt man skulde troet mig belært ved Erfaring,
viste jeg ved den Lejlighed paany, hvor upaalidelig
min Menneskekundskab var.

Da Jørgensen blev Symbolist og grundede et Tidsskrift
Taarnet, hvori han angreb mine Anskuelser uden at
forulempe mig personligt, standsede jeg ham, da han en
Dag vilde undgaa mig paa Gaden, og bad ham dog ikke
være saa smaalig, eller tro mig saa smaalig, at jeg
skulde betragte Uoverensstemmelse i Anskuelser som
umuliggørende et fortsat Bekendtskab. Snart derefter
da han var bleven frisk-omvendt Katolik, angreb han
mig personligt med en Lavhed, der ikke frastødte nogen
af hans nye Troesfæller og som fandt det livligste
Bifald hos de fleste af hans gamle. (Hvor skal man
henty for Menneskers urene Aande? Mænds

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:54 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/2/0228.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free