Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk af Fremmede og ensomt Arbejde. 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Selvparodieren, udygtige baade til Videnskaben og
Livet "med deres Fremtid bag sig".
En tredje Part, den bedste, førte under Form
af en Kamp-Eksistens en i Bund og Grund elendig
Tilværelse, og det af to Aarsager, som var Bogens
Grundmotiver, dels fordi de legemligt og sjæleligt
undergravedes af ungdommelige Drifter, som gjorde
sig gældende med des større Voldsomhed, jo mere de
i det nordisk-protestantiske Samfund ignorertes,
dels fordi de som Børn af deres Tid, som løsrevne
fra Fortidens Dogmetro, og som Ynglinge, der mente
det alvorligt med deres Tankeliv, kom i Splid med
deres kæreste Slægtninge i Hjemmet og paa Kant med et
Universitet, der indskrænkede sig til at fordømme de
ny Aandsmagter, som længst havde afsagt Dommen over
det selv.
Begge disse to Forhold var behandlede med aabent
Mod. Det første, som var det vanskeligste, var
fremstilt sandere og dristigere end man var vant
til at se det berørt. Det var imidlertid ikke frit
for at være lidt tragi-komisk, at alt, hvad der
henhørte under Gudinden Frejas Departement og hvad der
under en mildere Sol og blandt mindre tungt anlagte
Folk var en Kilde til Livets søde eller forfinede
Lyst, at alt dette histoppe tog sig ud som en evig
Kilde til Jammerkval og Selvforagt, fordi under
Undseelsens, Protestantismens og Respektabilitetens
Tryk al skøn Sanselighed enten som hos Kvinden blev
dødet ved Opdragelsen eller som hos Manden sat til
i Udskejelser, og den sunde Attraa derfor altfor
hyppigt forvandledes til bare Raahed.
Det andet Forhold, den religiøse Brydning, var
levendegjort med ikke mindre Energi. Man følte, at
Ortodoksien endnu red disse nordiske Smaastater som
en Mare, og at Kampen mod den eller Underdanigheden
overfor den da var et Stykke af hver enkelt Mands
Historie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>