- Project Runeberg -  Levned / 2. Snevringer og Horizonter /
229

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk af Fremmede og ensomt Arbejde. 4

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

enkelt Skrift, som bragte mig Bud fra en beslægtet
Aand og tillige fra en lærerig og mægtig, som var mig
ny. Da kom de første, betydningsfulde Bøger fra en
Tænker, jeg tidligt havde hørt tale om i Anledning
af hans Skrift mod den alderstegne Strauss’s Bog
Den gamle og den nye Tro, og om hvem jeg da kun
havde hørt lidet fordelagtigt; mig selv havde det
dengang forekommet haardt og grusomt at slaa sig
til Ridder paa en saa fortjent og udmærket Mands
Alderdomsværk. Senere havde en enkelt Bog af denne
Forfatter kun et Øjeblik fængslet mig. Nu mødte
mig i Nietz-sches Bøger Tanker, jeg selv polemisk
havde tænkt og med hvilke jeg var fortrolig, ligesom
prægede i højt Relief, andre, som var mig fremmede,
men som fristede mig til begrundet Afvisning eller
Tilegnelse.

Hurtigt forstod jeg, at Manden ragede op blandt de
Ypperste og Ejendommeligste i Samtiden. Saa betydelig
og selvstændig var blandt mine Venner eller Velyndere
vistnok kun Ibsen og Taine, men ingen af dem havde
hans endnu ungdommelige Lidenskab for at gøre sig
gældende, ingen hans impetus og ingen af dem hans
betagende, mig saa kære Dristighed.

Hertil kom at Manden, der nærmede sig mig med Artighed
og Tillid, trængte til mig, behøvede mig for ikke at
overses og stilles i Række med ham langt underordnede
Foreteelser, det vil sige for at naa det Ry og den
Anseelse, hvortil han havde Adkomst. Jeg følte det
som Pligt at gøre for ham, hvad jeg en Snes Aar
forinden havde gjort for Ibsen, senere for Klinger,
for Jacobsen og talrige andre, henlede Læseverdenens
Opmærksomhed paa denne Kraftkilde og Tankekilde, der
sprudlede og randt upaaagtet, denne geniale Røst, der
raabte uden at møde det savnede, mangedobbelte Ekko, det
endnu slumrende, som sikkert kunde vækkes. Straks da
Nietzsche havde henvendt sig til mig, skrev jeg i et

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:54 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/2/0233.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free