- Project Runeberg -  Levned / 2. Snevringer og Horizonter /
230

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk af Fremmede og ensomt Arbejde. 4

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Privatbrev: "Han er saavidt jeg kan skønne uden
Spørgsmaal Tysklands dybeste og betydningsfuldeste
Aand. Der er noget i hans Væsen, som tiltrækker
mig. Jeg kunde bruge en Ven som ham. Endelig engang
efter Aaringers Forløb en aandelig Jævnbyrdig og
maaske af højere Byrd.«

Da jeg begyndte, ved Kjøbenhavns Universitet at holde
en Række Foredrag om Nietzsche, var det forsaavidt
et forvovent Foretagende, som Titelen skræmte. For
første Gang, siden jeg var vendt tilbage til Danmark,
svigtede Tilhørerne mig; de fyldte Salen; men en
Gentagelse var overflødig, hvorvel Forelæsningerne
holdtes uden Vederlag. Alligevel fortrød jeg ikke mit
Valg af Æmne. Det vandt mig Nietzsches Hengivenhed
og gav ham den sidste Trøst. Mine Foredrag var det
første Forbud om Verdensry, der naaede ham, før
Sindssygdommen opslugte hans Bevidsthed.

Nietzsches Skrifter befrugtede mig ikke; men de indgød
mig Mod. Og Tankeudvekslingen med Nietzsche, som den
fandt Sted under den Brevveksling, der efter et Aars
Forløb fik sin bratte Afslutning, styrkede mig selv,
berigede mig selv; jeg følte mig under den paany paa
mit Væsens Højde, virkende i mit Kald, opfyldende den
Sendelse, der nu engang var bleven min, Jeg skrev for
mig selv: "Jeg læser stadig i min gale Ven Nietzsche,
klemmer ham, krænger ham, presser og endevender ham,
ælter ham om og om, saa han faar snart ét Fysiognomi,
snart et andet. Jeg holder af Nietzsche. Er hat mifs
angethan. Der er denne ene store Mand, som Tyskland
har, og Ingen vurderer ham i Tyskland, næsten Ingen
kender ham. O denne universelle Dannelseskretinisme!"

Da mit Essay om ham var udkommet paa Tysk, begyndte
hans Ry at vokse og rulle som Snebolden, der bliver
til Lavine.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:54 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/2/0234.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free