Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haarde Tider. 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og Hoste. Den satle min Arbejdskraft noget ned.
Adskillig Tid gik tabt med Besøg fra Sverig og
Norge. Et enkelt offenligt Anliggende forsøgte jeg at
tage mig af, skønt jeg vidste, min Bestræbelse var til
ingen Nytte. Den ulykkelige Marja Zebrikova henvendte
sig til mig, før hun fra Paris rejste tilbage til
St. Petersborg for at lade sig bortsende til Sibirien,
og bad mig lade hendes Flyveskrift om de russiske
Tilstandes Ulovligheder og Uretfærdigheder oversætte
paa Dansk for at det gennem den danske Kongefamilie
kunde komme Czaren for Øje, hvem hun med dengang
almindelig russisk Naivetet ansaa for ubekendt med
Forholdene. Captajn Sarauw oversatte Teksten for mig,
og jeg indrykkede den i Børstidende. Naturligvis blev
den hverken læst af danske eller russiske Fyrster,
eller hvis den per impossibile blev det, havde det
ikke den fjerneste Følge. (Saml. Skr., X. 590).
Hvad jeg var Vidne til af offenlige Møder
i Kjøbenhavn, gjorde et forskrækkeligt
Indtryk. Skolemødet i 1890 beviste for mig blot
Vankundighedens uhyre Omfang, dens Uovervindelighed
indenfor en overskuelig Tid. Grueligt var et
Kvindesagsmøde. Et Skjold foran Talerstolen med
"Kvindesagen er en Folkesag" Pauline Worm. En gammel
Frøken, der skulde sige et Par Ord til Indledning,
fortalte sig saa grundigt, at hun maatte rettes af
andre. En Psalme af Hostrup "Vi traver frem under
Sang" blev sunget for af Svend Høgsbro, den senere
Minister, aandfuld allerede da, der kom til at synge
næsten alene, men desværre sang hvinende falsk. Saa
et Foredrag paa fem Kvarter, med en Fingers Længde
mellem Ordene, om Mændenes Træskhed: de kunde banke
deres Koner, sulte dem og Børnene ud, forbyde dem alt
muligt (Loven var fæl. - Heldigvis var Sædvanerne
bedre). Om hvad Mændene lige saa hyppigt døjer af
Kvinder, blev der jo ikke talt.
Ud paa Sommeren førtes i Pressen en saakaldt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
