- Project Runeberg -  Levned / 2. Snevringer og Horizonter /
301

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haarde Tider. 9

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hvis Følger jeg endnu fornam. Nu skulde jeg paa den
lægge min Datter i Jorden.

24. November om Natten sad jeg i mit øde, triste Hjem,
mens Vinden hylede afskyeligt omkring Hjørnet. Jeg
kunde (underligt nok) ikke slippe nogle Vers af
den anden Jesaias (65. Kap.), der aldrig før havde
sysselsat mig, i hans Spaa-domme om en tilkommende,
lykkelig Tid:

Da skal man ikke mere høre Graad.
Der skal ikke mere dø Smaabørn
og ingen Olding, som ikke har levet sit Liv til Ende.
. . . . . . .
Mine Udvalgte skal nyde Frugterne af deres Arbejd,
de skal ikke arbejde forgæves,
ikke avle Børn til brat Død.

Og jeg sagde til mig selv: Dette er vel
skrevet omtrent 536, lige før Tilbagevendelsen
fra Babylon. For 2426 Aar siden haabede da den
burnusklædte Poet, som sad der i det gamle Babylon og
glædede sig over Persernes Nedbryden af det assyriske
Rige, at en saadan Tilstand var nær forestaaende.
Hvor tog han fejl!

Under en afskyelig, raa Østenvind, der gik til Marv
og Ben, blev hun sænket i Jorden. Præstens Tale var
oprørende, nærmest rettet imod mig, desuden stupid:
han betonede atter og atter, at det tiaarige Barn
var Synderinde. Han misbrugte det Overtag, som det
gav ham, at jeg af velovervejede Grunde havde ladet
den lille Pige døbe; jeg havde gjort hvad jeg kunde
for at Skaane hende for Vanskeligheder i det paa
Vanskeligheder forud tilstrækkeligt rige Jordeliv.
Min Foragt for ham, som var stum, var ikke svagere for
det, men slugtes af Kvalen. Venners Deltagelse gjorde
desuden godt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:54 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/2/0305.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free