Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ude. 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
statelig og smagfuld Bygning, smykket med Malerier
og Statuer.
Er Professoren hjemme? "Vi skal se ad." Jeg gav mit
Kort og blev straks ført ovenpaa. "De her! Nej, hvor
morsomt! og jeg, som vilde rejse til Kjøbenhavn for
at se Dem." Og han fortalte mig, at han netop havde
villet rejse til Danmark med sin Hustru og fra mange
Sider havde hørt saa meget Fordelagtigt om mig, at
han til hende havde sagt: En Ven vil vi faa der. -
Hun kom ind og bevidnede hans Ord. Jeg blev indbudt
til næste Dags Middag og Aften og maatte høre heftige
Beklagelser over, at jeg havde været fjorten Dage
i Dresden uden at søge Hettner op. Han talte et Par
Timer med mig, førte mig straks rundt i Skulpturmuseet
og gav mig hvad Underretning jeg ønskede. Af Danske
havde kun Fru Jerichau talt om mig; hun havde blot
vidst, jeg ikke var religiøs. "De kan tænke Dem, hvad
Indtryk det gjorde paa mig gamle Feuerbachianer." Og
med Harme tilføjede han: Ludwig Feuerbach døde for to
Uger siden den 13de September. Intet stort Blad skrev
et Ord derom, intet Universitet sendte Deputation til
hans Jordfæstelse. Saaledes er han, hvem vi skylder
vor ypperste Opdragelse, stedet til Jorden uden Sang
og Klang.
Det slog mig, hvor han trods sit regelret smukke
Ansigt lignede Renan i Udseende, Væsen, Manerer,
Maaden at udtrykke sig paa.
Det var velgørende for mig at høre, med hvilken
Inderlighed og Varme han priste min i Danmark
nedrakkede Bog. Næsten mest overvældede det mig, at
han, Hettner, Tysklands største Literaturhistoriker,
tilstod, først igennem min Bog at have lært Benjamin
Constant at kende, mens hjemme den usleste Recensent
kendte Alt, hvad jeg skrev om, forud og stemplede
det Alt som Lejebiblioteksromaner. Han fremhævede
min Fremstilling og Stil som noget for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
