- Project Runeberg -  Levned / 3. Et Tiaar /
136

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hjemme og ude. 10

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hvor der udskænkedes ypperligt Øl fra Fadet, og hvor
man samtalte en Times Tid eller mer. I Kunstner-
og Forfatterverdenen var det Tonen, at man omgikkes
uden at vise personlig Nysgerrighed, kun optaget af
Formaal, Kunstspørgsmaal, Tanker og Teorier. Man
kunde have kendt en Mand i flere Aar uden at vide,
om han var gift eller ej.

Man havde Fordelen af et selskabeligt Samliv, der
medførte en Krydsild af Ideer, uden at man behøvede
at vise eller nyde Gæstfrihed. Man beholdt den fulde
Raadighed over sin Tid som over sine Penge.

I Hjemmene modtoges kun de nærmeste Venner. Til Paul
Heyses Omgangskres hørte den sære og lærde Michael
Bernays, Universitetsprofessor i Literaturhistorie,
der havde gennemført den samme strengt filologiske
Metode overfor den nyere Tids Frembringelser,
som saa længe havde været anvendt overfor de
antike. Han havde skrevet en Bog om den Schlegelske
Shakespeare-Oversættelses Vorden paa Grundlag af
Haandskrifterne. Han havde renset Goethes Werther for
oprindelige, som for senere tilkomne Trykfejl, ganske
som Madvig havde renset Livius for Afskriverfejl. Han
var den lidenskabeligste Goethedyrker, og da han var
udrustet med Hukommelse som en Mnemotekniker, kunde
han fremsige Egmont eller Iphigenie udenad fra Ende
til anden, ikke at tale om Balladerne eller de mindre
Digte. Han vidste paa en Prik, hvor hver Sætning, man
vilde anføre, stod hos Goethe. Som Literaturhistoriker
kunde han ved sine Forelæsninger paa Universitetet
glæde sig ved stærkt Tilløb.

Religiøst var han anderledes sindet end Heyse. Han
betragtede Daaben efter Heines bekendte Udtryk som
Adgangskortet til den moderne Kultur, og da han var
født Jøde, havde han ladet sig døbe, en Sag, Heyse i
sit stille Sind ikke agtede ham for. Ved sin grundige
Lærdom kunde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:08:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/3/0142.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free