Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arbejde og Anerkendelse. 28
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jeg havde lært hans Pragtskikkelse at kende, da
han som ungt Menneske opholdt sig i Kjøbenhavn,
og først som Sørensens Elev, senere som Drachmanns
Elev og Kamerat lærte Marinemaleriet. Han bar da,
naar han var ved sit Arbejd, en tætsluttende Jakke
og Knæbenklæder, saa han lignede en ung Kunstner fra
fordums Tid. Han var en vel proportioneret Kæmpe,
havde et smukt Hoved med glat, brunt Haar, dejligt
voksende kløftet Skæg og blaa, rolige Øjne.
Hans Fader var en gammel, snurrig og selvstændig
Apoteker, der gik med Kalot og talte uophørligt.
Han selv var udgaaet fra et aandeligt bevæget,
selskabeligt Hjem, hvor de Bedste i Kristiania under
Venstrebevægelsens Trængselstider havde havt deres
Tilhold. Det var foruden det Sars’ske næsten det
eneste Hjem i Byen, hvor Bjørnstjerne Bjørnson blev
vurderet og forsvaret. Frits Thaulow var Kunstner
med Liv og Sjæl, var altid naturlig, talte ikke om
hvad han ikke forstod sig paa. Overfor mig paastod
han dengang, at han ikke behøvede at forklare sig;
jeg kunde se igennem ham som gennem Glas.
Han havde nylig besøgt mig i Berlin. Han var en Dag
efter sin sparsomme Vane taget ind paa et lille Hotel
af syvende Rang, og saa’ i de simple Omgivelser ud
som en Kunstnerprins. Han havde paa den Tid udviklet
sig, fundet sin Ejendommelighed, var begyndt at vække
Opsigt ved sit Talent og at tjene Penge ved sin Kunst,
saa der var kommet noget Sikkert og Selvherreagtigt
over hans Væsen. Han ønskede i Berlin at studere
Adolf Menzels Billeder og gøre dennes personlige
Bekendtskab, vilde udtale sin Beundring for "den
store, store Kunstner", som han kaldte ham, og var saa
heldig at træffe ham paa Galleriet. - Den lille Menzel
var som elektriseret af dette Møde. Han sagde til mig:
Ein Hüne geht auf mich los, sagt mir überströmend
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
