- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Første Bind /
13

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ludvig Holberg, et Festskrift

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

levende, foraarsages deraf, at mange halvvoxne Drenge have været
paa fremmede Steder, sær udi Engeland og Holland, hvor de frie
Levemaader ere.“

Paa Grund af Blodets stærke Blanding og Krydsning saa’ man,
efter Holbergs Udtryk, Bergenserne „meget udi Talemaader, Skik
og Sæder at differere fra de andre Norske“. Det livlige Forhold
til Udlandet, den stadige Optagen, Tilegnen og Bearbejden af det
Fremmede maatte nødvendigvis frembringe et Overmaal af Afveksling
og uensartet Liv, højst forskelligt fra det Skue, Kongen af
Danmarks Riger ellers frembød.

Paa Holbergs Barndoms Tid skriver en fornem Englænder,
der har levet tre Aar i Danmark: „Jeg har aldrig kendt noget
Land, hvor Befolkningens Sind mere var af én Kaliber og Art end
her. Man finder Ingen med usædvanlige Egenskaber, Ingen, som
er udmærket i særegne Studier eller Forretninger, man ser ingen
Entusiaster, ingen gale eller vilde Mennesker, ingen mærkværdige
Narre eller fantastiske Sværmere. Men en vis Lighed i Forstand
hersker imellem dem. Enhver holder sig til den slagne Vej, til
det, som gælder for fornuftigt, hvad i dette Land iøvrigt hverken
er det skønneste eller det værste, og man skejer hverken ud til
højre eller til venstre. Dog vil jeg tilføje denne Bemærkning til
deres Ros, at Menigmand i Almindelighed kan skrive og læse.“
(An account of Denmark 1694.)

I Bergen fremkaldte Beliggenheden og Racekrydsningen i Forening
en høj Grad af Virksomhed. Man havde i den ældste Tid
handlet med Storbritanien, senere tillige med Færøerne, Island og
Grønland, saa med alle Hansestæderne, saa ogsaa med Holland,
tilsidst med Nordlandene. Netop under Holbergs Opvækst steg Byens
Handel paa Grund af Privilegier og politiske Forhold til sin største
Højde; den besad en Mængde armerede Spaniefarere og Grønlandsfarere,
250 egne Skibe i Alt.

Aktivitet, Arbejdsomhed og Økonomi var de Dyder, som var
i Pris. Bergenserne var Folk af faa Komplimenter; det var en
Borgersøn besværligere at gøre en langvarig Kur end at foretage
en Rejse til Spanien, og de unge Borgerdøtre, der lagde „en
særdeles udvortes Modestie for Dagen udi Mandfolks Omgjængelse“,
gav tidt ikke Mændene det Ringeste efter i Arbejdsomhed og
Duelighed, og saa’ ikke som andensteds paa Stand og belevent
Væsen, men paa Dygtighed hos en Frier.

Købmændene var i idelig Sysselsættelse og gjorde i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:09:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/1/0017.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free