Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ludvig Holberg, et Festskrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Raabet lyder „Sørøvere!“, og han staar der „i Slagordenen“ bleg
med dragen Kaarde, i Forfjamskelsen anraabende den hellige
Antonius med samme Andagt som de øvrige og straks efter smilende
ad sig selv, aldrig forladt af Lunet, end ikke ved en saadan Lejlighed,
og lige saa lidt, da han næppe undsluppen af Faren paa Grund
af sin Armod maa gaa fra Civitavecchia til Rom, hvor Vejen dengang
vrimlede saaledes af Slanger, at han hverken turde staa stille
eller lægge sig ned.
Hvor han bor i Rom, fyldes hele Huset af Komedianter, thi
det er efter Jul, og ti eller tolv Skuespillerselskaber er paa én
Gang komne til Byen. Holberg bor Dør om Dør med et af dem og
lærer saaledes Samtidens frieste dramatiske Kunst — commedia
dell’arte — at kende, som han i Paris, naar han saa Molière blive
spillet, var bleven Vidne til Datidens højeste dramatiske Kunst.
Han ransager paa sine Rejser Mennesker mere end Bøger,
siger han. Og dog lokker Bibliotekerne ham til sig overalt, dog
studerer han uafbrudt Samtidens og Oldtidens Forfattere; han
synes at kende alle de Ypperste ud og ind.
Hvad er det for en Attraa, der driver ham? Videbegærlighed
og Befrielsestrang. Man sporer det allerede, naar man ser, at hans
Vej først gaar til Holland; thi i Holland fandt alle Tidsalderens
frieste og mest udsatte Tænkere et Fristed og en Bogtrykkerpresse.
Hans korte Ophold i Kjøbenhavn — dengang en middelstor, urenlig
og spidsborgerlig Hovedstad — og ved Universitetet dér, dengang
en Kopi af et af de ringere tyske, hvor Latin, Pedanteri og
Ortodoksi var eneraadende, havde givet ham det Indtryk, at her Intet
var at lære. Endnu meget senere, i sin Dannemarks og Norges
gejstlige og verdslige Stat bemærker han, at intet Studium drives
med nogen Iver ved Universitetet uden Teologi, „Paa dette
Academie findes fast ingen uden Theologi, saa at de andres Tall
strekker sig neppe til et douzaine, her af kommer det, at, naar en
Professor Juris, Medicinæ eller Philosophiæ vil læse publice, holder
han det for en Lykke, at han kand have tre eller fire Tilhørere,
da derimod Theologorum deres Lectier og Collegier vrimle af
Studentere.“ Vel læres der Filosofi, „men under det, som vore
Studentere kalde Philosophie, befattes hverken Philosophia Moralis
eller Naturalis, men allene Logica og Metaphysica, som de kalde
Introduction eller Veyviser til Theologien, for hvis Skyld mange
legge stor Vind derpaa“.
Med andre Ord: man levede i en teologisk Dunstkres,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
