Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Ludvig Holberg (1684–1754)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ludvig Holberg
171
fra Provins og Hovedstad i Jule-Stue og Mascarade
og sine lette, lystige Sommerbilleder fra Byen
og Skoven i Den ellevte Janii og Kilde-Reysen. Og
medens han slaar Gækken løs med vild Overgivenhed i
sine Skolemestres og Degnes værdigt vigtige Alvor,
nedlægger han sit hele Dybsind i Udformningen af
Erasmus Mon-tanus’ evige Situation og tager med
sikker Selvfølelse Hævn over sine Fjender i Det
lykkelige Skibbrud, hans Selvforsvar og hans Kunsts
Forherligelse.
Havde man straks derefter kranset ham offenlig og
baaret ham i Triumf, det havde været en ringe Løn og
en afmægtig Tak for hvad han i disse Aar skænkede
sine Landsmænd. Men af Triumfer har Holberg ingen
at opvise, og Kranse fik han først, da han laa i sin
Grav.
Naar det med Sandhed maa siges, at Holberg er
vor størsle Digter, saa maa ingen derfor vente at
finde et nyt og dybt Syn paa Livet og Døden i hans
Skuespil. Han har jo holdt sig strengt indenfor
sit Talents Begrænsning; han har aldrig søgt at
skrive noget ikke-komisk Drama, og han har overalt i
Karakterer., Livsforhold og Situationer set ufarlige,
forholdsvis uskadelige Fornuftstridigheder. Hvad
han end fører frem, han tager det fra den lystige
Side. Livet fremtræder i disse Komedier som
den Skueplads, hvor der er tykt med Narre, dels
elskværdige, dels skikkelige, dels Fjols, og hvor der
er en evindelig Stimen af Tosser, der kommer tiltorvs,
Taaber, der plager sig selv og andre, Gække, der giver
deres Daarskab til Pris, tomme Pralhanse og braadløse
Løgnere, dumme Skolefukser, urimelige Særlinge,
pudsige Fraadsere og end pudserligere Fyldebøtter,
Kedsommelige, hvis Kedsomhed morer, smaa Hyklere og
plumpe, let narrede Slyngler, uvidende, overtroiske
Stakler, tykpandede Bedsteborgere og Matroner,
giftesyge gamle Piger, Karikaturer, der blærer sig,
naive gode Hoveder, forlibt eller fornøjelsessyg
Ungdom af begge Køn og saa Pudsenmagere og Skelmer
og Skalke.
Livet, det er disse Menneskers Ytren og Udfolden af
deres Væsen, det er deres Handlinger og Hændelser,
deres Ønsker og forskelligartede Attraa, deres
Planer og Formaal, deres Tiltrækning til hinanden,
Uvilje mod hinanden og Skaktræk mod hverandre. Døden
forekommer ikke. Den saa lidt som alvorlig Ulykke,
Sygdom eller Sorg, dyb alvorlig Lidenskab eller
alvorlig Forbrydelse eller tragikomisk Begejstring
eller Kamp for Livet eller rent aandelig Stræben
efter Dannelse og Indsigt eller stærke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
