Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Kamma Rahbek (1775–1829)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kamma Rahbek
199
en Rolle, gjorde da de fine og vel tillavede Retter
deres til at tilvejebringe en forhøjet Stemning.
I Samtalerne var Kamma Rahbek Sjælen. Hun var af
Natur ikke fremtrædende; hun har aldrig givet
mindste Tøddel i Trykken; hun har rødmet ved
Tanken om, at den ringeste Billet fra hendes Haand
skulde blive Almenejendom, men i sit Hjem var hun
Dronning. - Jeg begyndte med at sige det: hun var
ikke Forfatterinde, Rahbek skrev og skrev for dem
begge. Dag ud, Dag ind sad han ved sit Skrivebord,
og skønt lian vel kunde fortælle, Anekdoter især,
saa kunde han dog kun daarligt samtale. Men denne
Kunst var Kamma medfødt. «En af Deres Bestemmelser i
Verden, skriver Mynster til hende, er just at tale med
Folk, hvorved De gjør dem baade Glæde og Gavn. Det
at tale med mangeslags Mennesker regner jeg for
deres Embedspligt.* Den Poesi, der leves, er ligesaa
meget værd, som den, der skrives ned, og den Poesi,
som udstraalede fra Kamma Rahbeks Personlighed og
Samtale, var vel saa dyb og ligesaa skelmsk som den,
der flød fra hendes Husbonds Pen.
Ordets Blomst er Mundtligheden. Til at udtrykke sig
mundtligt udfordres der mere end det at tale; mange
Mennesker, hvis Natur er bleven tilintetgjort ved
Forretninger eller Læsning, udtrykker sig, selv naar
de taler, som Registre og Bøger; man træffer i vore
Dage endog Kvinder, der udtrykker sig i filosofisk
eller teologisk Pluddervælsk, eller som Ugen igennem
opsamler Andres Indfald for derpaa at give dem fra
sig paa en eneste Aften som selvopfundne. De fleste
Mennesker naaer aldrig saa vidt, at de selv danner
sig deres Sprog og deres Udtryk, de er Maskiner,
som gentager Fraser, og der gives alleslags:
Studenterfraser, Præstefraser, Redaktørfraser,
Lægefraser, kraftige Fraser, sørgmodige Fraser;
der gives færdige Fraser om enhver Genstand, tre
eller fire om enhver politisk Personlighed, to eller
tre om enhver Bog og ethvert Teaterstykke, tre til
fire om en forhenværende Minister, der vender hjem
efter et Ophold i Udlandet, to eller tre Anekdoter
at fortælle om en nysindtruffen Statsbegivenhed
o. s. v. De Mennesker, hvis Underholdning bestaar i,
saasnart der bankes paa deni med et Spørgsmaal, at
aflire en eller anden af de indre \7alser, kan ikke
siges at tale. Deraf den Henrykkelse, man føler,
naar man en sjælden Gang træffer en Undtagelse, der
tør staa inde for sine Tanker, og som udtrykker dem
i indenfra formede, oprindelige Ord. Den Kunst at
samtale bestaar af to:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
