Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Adam Oehlenschlager (1779–1850)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Adam Oehlenschlager
233
I Æventyret har Prinsessen intet imod denne Bejler:
hos Oehlenschlager afskyr hun ham.
Interessante Motiver er udførte. Kilden har kun to
Linjer om Aladdins Vanvid efter at han har mistet
Gulnare. Der staar: «Thi han gik fra Dør til Dør
uden at vide hvad han selv gjorde, spurgte alle
dem, han mødte, om de ikke havde set hans Palæ.»
Oehlenschlager har deraf taget Anledning til en Række
af de allerypperligste Scener, han overhovedet har
frembragt, saaledes Besøget i Morgianes Hus og den
dybe Scene, i hvilken Aladdin spørger Oldingen,
hvor mange Dage der er tilbage af fyrretyve,
naar der allerede er gaaet ni og tredive. Det er
gribende., fordi Læseren føler, hvor tungt det er
at udføre den simple Operation, naar det er Livet,
hvorom det gælder. Iblandt de talrige, uforlignelige
lyriske Stykker hører nogle af de bedste til dette
Parti. Der er Edderkoppens klassisk-mægtige Ord til
Aladdin i Fængslet, Repliken: Betragt mit svage
Spind! Oehlenschlager har aldrig gjort noget i
Stilen simplere og større. Der er den sindssyge
Aladdins Vuggesang paa sin Moders Grav, Visselulle
nu, Barnlil! Der glimter noget Shakespearesk, skønt
blødere og mere anlagt paa det Rørende, frem i denne
Vanviddets Poesi, hvor Lyden af Hyldefløjten, paa
hvilken Aladdin spiller for den døde Moder, klinger
«som en vildsom Nattevind i de vaade Vintergrene.»
Paa sine Steder er det fremdeles lykkedes
Oehlenschlager at give Handlingen og Landskabet
en østerlandsk Kolorit, som ganske fattes i den
forfranskede Tekstbog, han har for sig. Fremfor
alt er her at anføre Digtet Den arabiske Ørk, et
Maane-skinslandskab med den gennem en Sandørken
dragende Karavane, som er et lille Mesterværk i sin
Art.
Lige op til dette Østerlandske staar nu det
Kjøbenhavnske i Morgianes Figur. Denne Figur
er Oehlenschlagers Skabning, overordenlig ved
den kække Blanding af Lavtkomisk og Rørende, der
aldrig lindes saadan hos Holberg, end mindre hos
Wessel. Yderlinjerne var givne: Angesten overfor
Lampens Aand og Omridset af Scenerne med Soliman.,
med Aladdin og med Urtekræmmeren. Tilføjet er den ikke
ret naturlige Scene, hvor Morgiane antager Aladdin for
Statue og det vittige Replikskifte med Urtekræmmeren:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
