Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Goethe og Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Goethe og Danmark
277
hende, at Freden er sluttet mellem «hendes Goethe og
hendes Baggesen», at Goethe har ladet ham takke for
Parthenais, og at cle begge er «fuldstændig enige om
den nye Skoles Værd eller Uværcb.
Til en ubetinget Fordømmelse af Romantikerne
er Baggesen i dette Øjeblik dog paa ingen Maade
tilbøjelig. Hans Digt Min Gj eng anger og jeg selv
beviser, at den oprigtige, om end ikke dybtgaaende
Forandring, der var foregaaet med ham, havde aabnet
hans Øjne for det Poetisk-Geniale i Barnligheden hos
Tieck og i Overstadigheden hos Brødrene Schlegel, ja
han var maaske i denne Overgangsperiode retfærdigere
stemt mod Romantikerne end selve Oehlenschlager;
men for hvad han fandt anerkendelsesværdigt hos dem
havde den ham indpodede Beundring for Goethe givet
ham Blik.
Hans tyske Digtsamling Haideblumen indeholder ikke
blot Efterklang af Goethe men ligefrem Hyldest
(Der Meister, Schiller und Goethe). Goethe kaldes
«Digtningens straalende Gudmenneske*, og i den unge
Goethes Stambog, hvem Baggesen traf i Heidelberg hos
Voss, skildrede han Faderen som «ragende op mellem
Homer og Shakespeare).
Begejstringen for en paa saa ganske forskellig
aandelig Grund staaende Digter var dog hos Baggesen
kun Noget, han havde paadraget sig (i den Forstand,
hvori man taler om at paadrage sig en Sygdom),
og den kunde ikke længe holde sig paa denne
Højde. Lidt efter lidt, alt som hans Forhold til
de tyske Romantikere og til Oehlenschlager stedse
formede sig mere dadlelystent og stridbart, alt
som Oehlenschlager uden aandeligt at skride fremad
stedse stærkere overstraalede ham i den offenlige
Mening, og især efter at i November 1811 den kolde,
fremmede Modtagelse, som mødte ham hos Sophia Ørsted,
der havde fundet en anden og yngre Ven, havde bragt
Baandet, der oprindelig forbandt ham med Goethe og
Oehlenschlager, til at briste - blev hans Tone mod
den store Tysker koldere og pietetløsere.
Alt i sin Taschenbuch fur Liebende 1810, end mere
i danske Prosaskrifter og Poesier fra 1814 og 1817
behandler han Goethe som vidtløftig, halvironisk eller
alderssløv Romantiker. I Abra-kadabramy filologien
hedder det: «Lær Goethe, Tieck og Schlegel udenad -
især hvad Tyskland allerede har glemt af dette Kløver-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
