Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Carsten Hauch (1790–1872)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
400 Carsten
Hauch
nok til at sikre hans Navn mod Forglemmelse,
saalænge vort Sprog forstaas og vore Bøger læses.
Digtet over Christiane Oehlenschlager er af den
Art. Det er Æmnets Overensstemmelse med Digteren,
som her har gjort Frembringelsen klassisk: den
sandhedskærlige, ildfulde Personlighed uden Ynde,
som Hauch havde elsket saa højt, saa godt forstod
og af nærliggende Grunde maatte forstaa. Dette Digt
er ikke en Hjerteudgydelse, men en Tegning, og som
Karaktertegning af den højeste Værdi. En hel Pakke
Breve fra Christiane Oehlenschlagers egen Haand til
Hauch lærer En neppe Tyvendedelen af hvad Digtet
giver, og nu tilmed i denne Form, med denne mandige
Patos og med disse dejlige Ord, der som Mejselslag
former det ideale Billede for Læserens Øje! Skulde
jeg gøre et Udvalg af Hauchs værdifuldeste lyriske
Digte, vilde jeg stille dette i Spidsen. Saa skulde
følge hans sværmerisk-smeltende erotiske Digte med
deres ejendommelige Vemod. Hvilken Perle er ikke
f. Eks. Hjemmet, der begynder:
Jeg mindes vel et Sted, gid jeg var der igen, Der
Timerne saa sagtelig gled hen. Lig sølvklare Perler,
som drages paa en Snor, Saa milde som to Elskendes
Ord
og hvor betegnende for Digteren er ikke den forsagende
Slutning:
Der sad vi tidt i Maanskin ved Rosernes Hæk
Ved Siden af den rislende Bæk
Og veksled mangt et Ord halvt i Alvor, halvt i Skæmt,
Det har nu vel længst han forglemt.
.
Selv hvor hos Hauch Kærlighedssyærmeriet naaer sin
lykkeligste Højde, er Tanken om Tabet nær hos. Selv
under den største Henrykkelse over den Elskedes
Skønhed tænker Elskeren hos ham paa den Tid, da den
ikke mere vil være til. Sangen af Bajazet, et af de
skønneste Digte, vor Literatur besidder, kan være et
Eksempel. Med hvilken malerisk og poetisk Kraft er
ikke Dilaras Dejlighed først beskrevet:
Jeg husker det vel, dit Klædebon var sort. Og hin
Hals mere hvid end en Mælkopal.
En fin Kløft bølger i din Halses Midte, Den
antyder en" større, der sænker sig Mellem din Barms
Hvælvinger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
