Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Ludvig Bødtcher (1793–1873)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
550 Ludvig
Bødtcher
ikke den nye Tids Lyst og Trang til eftertrykkelige
Troesbeken-delser og Vidnesbyrd om det
Oversanselige. Han var en Tvivler af den gamle
Skole. Han elskede det Skønne altfor højt til for
enhver Pris at ville have det Sande forkyndt. Under
sit Billede skrev han ejendommeligt nok:
II ej for rask med en tjenstfærdig Haand At drage
Sløret fra din Broders Øje, Uvidenhed er tit det
skjulte Baand, Der ene binder ham til Livets Møje.
Og som han her anbefalede at fortie den smertelige
Sandhed, saaledes ynder han selv at tilsløre den. Se
f. Eks. hans yndige Digt Englen Israfil, Myte,
i hvilket han fortæller hvorledes Israfil for sin
altfor bløde Medlidenhed har modtaget den Straf at
skulle bringe de Døde til Himlen uden at turde trøste
de Efterladte med Haabet om et Gensyn hisset, skønt
han véd, det forestaar, og hans Hjerte brænder ved
at se al denne Sorg, som han kunde lindre med et Ord,
han ikke tør sige. Digtet ser ud som var det skrevet
til en Moder, der sørgede over sit Barns Død og er
et lille Mesterstykke i den Kunst at trøste. Det
skaanende, nænsomme, dulmende og blide strømmede
fra Bødtchers Sjæl umiddelbart over i hans Vers. Han
lægger hellere et mildnende Slør om sin Næstes Øje end
han udriver ham af nogen lykkelig Indbildning. Derfor
er det at han aldrig slutter med en Mislyd som saa
tit Christian Winther.
Man trænger maaske dybest ind i Bødtchers
Ejendommelighed naar man sammenligner hans Digte med
Winthers i mange Maader beslægtede Poesi. Læser man
de fire største Digte, han har skrevet: det skønne,
sjælfulde Digt Faglen, dernæst Mundus og Pauline,
Den gamle Greve og Athenodorus opmærksomt igennem,
saa finder man, at de alle drejer sig om samme
Genstand, om den Ulykke og Uret, som en ubehersket,
sanselig Lidenskab kan afstedkomme. I Modsætning
til Lidenskaben og over den er stillet den gamle
Annas strenge og milde Overbærenhed, Paulinas kyske
Kærlighed til sin Mand, Grevindens verdenskloge
Selvbeherskelse og Filosofens Mod og Benhed. Mere end
den brændende Gløden .prises den svalende Mildhed og
Klarhed, det rene og dæmpede Lys.
Bødtchers Samling indeholder ingen ligefrem erotiske
Digte. Han var som ung Student forlovet med en
elskværdig ung Pige,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
